Test: Empire 6650

Lyd d.  03. april. 2010, skrevet af The_Dare_Devil 0 Kommentarer.  Vist: 7585 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Empire
DK distributør: Empire

Design

 

Empire 6650 er udformet en blanding af hvid og sort plastic, metal, skumpuder og kunstlæder.

 

 

Selve høretelefonerne er lavet i hvidt plastic med sorte "ender" i "bøfferne".

 

 

 

På ydersiden af "bøffen" har produktets varenummer sneget sig ind.

 

 

Selve bøjlen er lavet i rustfrit stål, og under denne ligger et stykke kunstlæder, således at stålet ikke hviler direkte på hovedet.

 

 

Ørernes kontaktflade er lavet som et sæt skumgummipuder. Man kunne frygte, at dette kunne betyde hedetur for ørerne, men efter nogle timers brug må jeg sande, at skumpuderne kun varmer ørerne tilpas.

 

 

 

Selve "bøfferne" er monteret på en metalbøjle, der kan skydes frem og tilbage i hovedbøjlen således, at størrelsen kan tilpasses alt afhængig af hovedstørrelsen. System er velkendt og fungerer efter hensigten. Efter lidt fiflen kom høretelefonerne til at sidde helt hæderligt.

 

 

Som næsten alle andre headsets benytter 6650 et 3.5 mm minijackstik til tilslutning til computeren. Man kan dog også benytte den medfølgende adapter, og så kan de tilsluttes et almindeligt 6.3 mm jackstik.

 


 

Opsummerende må jeg indrømme, at headsettet virker lidt for billigt. Indtrykket er "plastikagtigt", og jeg mangler følelsen af, at der ligger en tanke bag designet. Bevares, de sidder udmærket, men kvaliteten er ikke overbevisende, og visuelt er de efter min mening ikke nogen succes.