Tilbehør d. 20. november. 2010, skrevet af tatoo1956 0 Kommentarer. Vist: 10912 gange.
Testmaskinen består af : En ældre Pentium 4 maskine (2.8 Ghz) med et 4770 Grafikkort og 2 GB RAM.
Lad os starte med at kigge nærmere på Spyware og malware. Ondsindet software (kaldet malware/af det Engelske ord Malicious / ondsindet), er en fjendtlig og "påtrængende" eller irriterende software / program kode. Den inficerer dit system uden (ofte) at blive opdaget, forsøger at stjæle information fra dit system eller hacke det. Det kan endda også bruge din PC til nogle ulovlige aktiviteter som phishing, spamming osv. Spyware er en lignende programkode, som "holder øje" med dine koder mm. Kort sagt "spionerer", på Engelsk "Spy" - deraf ordet Spyware.
Ikke alt bliver fanget af et Antivirus-program, derfor kan det gerne betale sig at have et Spywareprogram oveni antivirus-programmet, bare for at sikre sig så optimalt som muligt. Derfor tester jeg SPYWAREfighter og VIRUSfighter på samme maskine samtidig. Dog over 2 fortløbende artikler.
SPYWAREfighter købes som regel som download. Det hentes på: http://www.spamfighter.com/SPYWAREfighter/Lang_DA/ og der er 1 måneds prøvetid.
En dejlig ting med programmer, for man kan teste det hjemme, og afprøve om man har behov for sådan et program.
Er man meget ofte på "nettet" og henter programmer o.lign., surfer meget rundt - som langt de fleste unge gør i dag - så vil jeg absolut anbefale at man har sådan et program installeret. Man kan ikke, efter min mening (og erfaring), undgå at ramle ind i problemer på ét eller andet tidspunkt. Så er det rart at være garderet så irritationerne undgåes med sjove og mærkelige "popups" af diverse ting på skærmen. Det er heller ikke en rar tanke at tænke sig et program, som aflurer éns færden på netbank o.lign.
Vi installerer programmet, som fylder omkring 10 MB... (Brug evt. linket ovenover til at downloade det fra).
Efter downloaden er fuldført så vælg "Kør" og denne dialogboks fremkommer:
Det burde jo ikke være et problem med at acceptere de "sædvanlige" betingelser (og forbehold), som altid er i programinstallationerne. Selve installationen er problemfri, du kan vælge destinationen og ellers er det C: drevet, som sædvanlig. Let og smertefrit.
Vælger du en prøve-version, skal du angive en e-mail-adresse, hvori du modtager din nøgle til programmet. Den virker så en måned, hvorefter du så skal betale for programmet.
Dine kontooplysninger kan du se under fanen af samme navn. Den viser, hvor lang tid der resterer af din evt. prøvetid mm. Skanningsindstillingerne kan du justere, hvis du vil have dem anderledes end standard - se illustrationerne herunder:
Oven i købet kan du scanne et specifikt drev, disk eller nøgle, som er tilsluttet din PC. En klar fordel/tidsbesparelse, især hvis man flytter eller bytter USB-nøgler fra skole, job o. lign. Har man en mistanke om, at noget "forkert" er kommet ind i din PC, eller vil du bare sikre dig, har du muligheden for et hurtigt check.
Den første scanning af min PC, tager (som normalt for dissse programmer) en smule længere tid end de efterfølgende. Den første scanning gik dog rimeligt hurtigt - og jeg kunne sagtens arbejde på min PC samtidigt. Det er jo en "ældre model", som testen foregår på, simpelthen for at illustrere resurceforbruget på en lidt "sløv" PC. Har du så en nyere model, så mærkes ressourceforbruget faktisk ikke.
SPYWAREfighter bruger mellem 70 til 85 % af CPU'en lige ved opstart og falder så til mellem 30 til 40 % derefter ved en komplet systemscanning. Jeg kunne, rimeligt ubesværet, surfe på nettet, arbejde med Word-dokumenter og regneark uden at notere den store sløvhed i brugerfladen - dejligt. Da SPYWAREfighter var i sin udviklingsfase, var det væsentligt større ressourceforbrug, som der var tale om - så programmet er blevet væsentlig forbedret siden.
Min første, komplette systemscanning tog ca. 27 minutter - den næste (komplette) scanning, tog ca. 13 minutter, og endda med en USB-nøgle som "ekstra arbejde" oveni. Det er (for mig ihvertfald) rimelige tider, eftersom min PC var til at benytte imens. Desværre kunne programmet ikke finde Spyware af nogen art, lidt ærgeligt - når nu man tester. Jeg overfører så nogle gamle programmer, som Norton meddelte mig, havde nogle sikkerhedsbrister og SPYWAREfighter fandt dem også. Jeg er meget tryg ved programmet og har gennemlæst masser af "test-resultater"/mennesker med spywareproblemer o.l., hvor problemerne blev løst af SPYWAREfighter.
Det kan jo være lidt af et problem at man mangler inficerede PC'ere til sine test, så udover mine egne (gode, men få) testresultater på mine egne maskiner, fandt jeg mange positive dialoger om SPYWAREfighter. En af de gode ting ved at Google i dag, man får kontante svar på meget. Programmet er omtalt, også på mange udenlandske forum - og positivt dér også.
Gennem min testperiode, opdaterede SPYWAREfighter definitionerne/databasen over risikofyldte filnavne mm. hver dag. Det minimerer risikoen for ubehagelige oplevelser med sin PC og med jævnlige backup burde man være godt sikret. Jeg føler mig godt tilpas med dette program, der er ikke så mange dikkedarer - let at benytte og ikke "tungt" med ressourceforbruget.
Eftersom SPYWAREfighter har "bestået" min test med de inficerede filer, som jeg benytter til mine test, så lad os komme til en karaktergivning på næste side:
Anmeld
Information