Kabinetter d. 24. juni. 2011, skrevet af freak_master 0 Kommentarer. Vist: 9799 gange.
Af et midi tower at være, synes jeg, at det har rigtig mange funktioner at byde på. Hvis man blot tager et kig indenfor i det, så ser det meget lovende ud. Og ud fra de skruer, der følger med, må man tro, at meget af det kan gøres uden skruetrækkeren. Kabinettet i sig selv er utrolig let, hvilket ses som et plus. Det er det letteste kabinet, jeg har haft i hånden.
Til venstre ses hot swap pladserne. Disse ser ikke ud til at være alt for stærke, og dette er desværre også sandt. Jeg var lidt bange for at arbejde med dem, da det virker lidt som om, at panelet kan falde af når som helst. Til højre ses en plastik holder til en harddisk. Harddiskmontering er på samme måde som Coolermaster's metode. Når en harddisk er installeret, virke disse klemmer meget solide.. Der kan installeres 2,5" harddiske også, her skal man have fat i skrugetrækkeren. Der er plads til et 2.5" drev i hver 3.5" klemme. Når man har fået installeret harddisken så virker den til at sidde rimelig solid i rammen.
Ledningen kan jeg ikke lige finde ud af, hvordan man skulle få bag ud af kabinettet. Jeg gjorde det ved at køre ledningen gennem toppen, men hvis man har blæsere eller en radiator, tror jeg ikke, der er plads til den der, og hvis man trækker den igennem et af hullerne til vandkøling, mister man jo et hul dertil. Ud over det, så ser det helt åndsvagt ud indeni. Og bagpå kommer det også til at se åndsvagt ud. Som det ses på billedet til højre, så er kablet også alt for langt. Det kunne have været halveret og det ville stadig kunne nå. Jeg ville have været mere glad, hvis man havde sparet lidt ledning, proppet et par ekstra strips med og lavet ledningen til den bagerste blæser en smule længere. Hvis man ikke har USB 3.0, må man også leve med at have sådan en ledning liggende i kabinettet uden at bruge det, for der er ingen mulighed for at tage det ud eller skifte det ud til et 2.0 stik.
Der er støv filtre de steder, hvor man normalt ville hive luft ind i kabinettet. Det eneste sted, hvor der ikke er støv filter, er der, hvor der hives luft ind ved harddiskene. Mange af de støv filtre der er, er lavet af skum, bortset fra dem der sidder i bunden. Jeg tror, det er en god ide, at der er skum som filtre, da det måske filtrerer støvet bedre fra. Det er ikke noget, man ser så meget til i dag.
Blæserne virker til at være af en billig kvalitet. Der er inkluderet 3 af dem. 2 af dem er 120mm som sidder ved harddiskene, og den sidste er en 140mm, der sidder bag på. Der er hvid lys i dem alle, og lyset i disse kan alle slukkes og tændes på LED on/off knappen. Kablerne til den bagerste blæser virker utrolig underlig. Det kabel, der er til at tænde og slukke for LED lyset, er i en fin længde, det kan dog være svært at få dem til at se pænt ud. Det 3 pin stik som blæseren skal få strøm fra, er dog alt alt for kort. Det kan lige nå, hvis man fører ledningen tværs gennem kabinettet, hvilket vil se helt tosset ud. De har været igang med at lave huller, så kablerne kan føres bag ved bundkortets plade og så synes jeg godt, at man har kunnet fuldføre jobbet og lave ordenlig plads til kablerne for blæserne. Endnu en ting, der nager mig ved disse blæsere, er larmen. Jeg tolerer normalt masser af larm fra blæsere, men jeg er sikker på, at hvis man ikke kan tåle lyden fra sådanne, vil disse være ulidelige ved fuld hastighed. Man kan dog skrue dem ned, men dette resulterer i, at der ikke flyttes ret meget luft. Der er plads til 2 ekstra 120mm blæsere foruden dem, der allerede er monteret. Der er også plads til en 120mm blæser i bunden, og 2 120mm eller 2 140mm eller 1 170mm blæser i toppen.
Her er desværre også et par fejl. Der er 7 pladser hvilket er standard for ATX form-faktoren. Det giver plads til 4 grafikkort hvis man har plads til det i ens bundkort. Dog synes jeg at det er underligt, at jeg er nødt til at bøje hele kabinettet lidt ind for at få skruet mit grafikkort på plads. Skruetrækkeren er der ikke meget plads til. Det er fingerskruer, men når de kommer fra fabrikken, kan det altså ikke lade sig gøre at løsne disse med fingrene. Og når man spænder dem, vil man gerne sikre sig, at de sidder ordenligt fast, så man rækker alligevel ud efter skruetrækkeren. Det sidste jeg vil brokke mig over i denne omgang, er de metal ting, der sidder som pynt, hvis man ikke har noget til at sidde i pladserne. Disse er utrolig tynde, og de er umulige ikke at bøje ved bare at fjerne dem.
Det er utrolig fedt at have blæserkontrol i kabinettet. Men også her kan jeg beklage mig. De er en smule svære at dreje. Man kunne godt have lavet dem lidt højere sådan, at man kan få fat i knapperne. Derudover så har de altså sit eget liv. Nogen gange så er de utrolig svære at dreje, andre gange er de altså helt vildt nem at dreje.
Det var ikke meningen jeg ville lave et helt afsnit om siderne, men jeg synes nu alligevel, at denne information skal med. Sidepanelerne er vildt tynde. Holder man panelet med en hånd, kan man godt være uheldig, at denne bøjer. Det skal også tilføjes, at det er umuligt at få en side til at sidde på uden at skrue skruerne i, ellers falder siden bare af igen. Noget jeg virkelig har brugt tid på, er at prøve på at få sidepanelet på, og det kan bare ikke lade sig gøre uden skruerne.
På det viste billede ses de forskellige versioner af dette kabinet. Som det kan ses, kan det fås med et vindue i, og også i en sort udgave. Efter hvad jeg kan se er den eneste forskel på sort og sølv udgaven den stribe sølv, der sidder langs kabinettet. Dog er det lidt sørgeligt at skrive dette, men det sølv er altså kun noget tape, og billigt tape endda. Jeg synes selv, at sølv-versionen er pænest, men det sølv-tape sidder altså ikke ordenligt fast. Først troede jeg, at det var noget film til at trække af,for at holde det forchromede plastic pænt, men det er det ikke. Og studerer man det lidt, kan man se, at det tape ikke engang er sat lige på.
Det er altså nemt at se sig lidt sur på dette kabinet, men min samlet mening er lidt neutral. Der findes andre kabinetter, hvor det er meget nemmere at installerer hardware, dog synes jeg heller ikke, at det er det værste, jeg har prøvet.
Strømforsyning:
Dette stykke hardware var meget svært at finde ud af. Uanset om jeg vendte den rigtigt eller på hovedet passede alle hullerne ikke med hullerne i min strømforsyning. Om det er min strømforsyning eller om det er kabinettet ved jeg ikke. Dog skal det have et plus her, fordi der er gummi fødder som strømforsyningen står på, og der er også solidt gummi mellem kabinettet og strømforsyningen bagpå. Dette vil tage vibrationer fra denne og dæmpe støjen en smule.
Bundkort:
Hvis der er noget jeg kan klage over her, så er det, at skruerne var lidt hårde at få i. Ellers synes jeg, at det gled rimeligt godt. I toppen fandt jeg ud af, at man åbenbart ikke skulle bruge afstandsstykker, hvilket gør det en smule nemmere at få installeret bundkortet.
Harddisk:
Som jeg har skrevet om hot swap pladserne, så virker den metode ikke særlig solid. Der bruges samme metode som Coolermaster. Det er muligt at installere en 2,5" harddisk, så en SSD kan også passe i harddisk buret.
5.25" drev:
Dette var nu meget nemt. Det runde stykke plastik i midten skruees mod uret. Der er noget, som gør, at man ikke skruer denne mekanisme helt ud. Bruger man en smule kraft, kan man dog fint skrue den ud. Hvis man er en kender til disse forskellige metoder til at montere drev hurtigt på, så ved man, at det tit kun er i den ene side, hvor man skal låse drevet fast. Her skal man altså have begge side paneler af for at få installeret drev.
Grafikkort:
Som skrevet skal kabinettet bøjes en smule ind for, at det kan lade sig gøre at få grafikkortet skruet fast. Ud over dette så var der ikke rigtig noget.
Kabelføring:
Det er utrolig lækkert, at man kan føre kablerne over bag ved bundkortspladen. Dog er hullerne utrolig små, og de kabler jeg skulle bruge, hvilket er minimum af, hvad man kan bruge, så er der lige plads til dem. Hvis man bygger er stort system med 2 eller flere grafikkort er der altså slet ikke plads til alle de kabler i de huller hvor de skal føres igennem. Som størrelsesforhold kan man tage et 24 pins ATX stik, det kunne lige gå igennem med en smule mas. Bagved bundkortspladen skal de få kabler, man så har kunnet få gemmen hullet gemme sig. Her er der altså ikke plads. Der er 1 centimeter hvis ikke mindre. Selvom du alligevel har præsteret at kunnet få alle dine kabler gennem det lille hul, er der altså alligevel ikke plads til dem bag ved. Selvom man fik alle sine kabler gennem det lille hul, og man har fået plads til kablerne bagved bundkortet, så er der ikke en 8 pin forlænger for strøm til CPU'en. Hvis denne som på mit bundkort sidder oppe i venstre hjørne. Hvis man har en kort 8 pin ledning, som der er på min strømforsyning, er den eneste mulighed for at få denne i uden at kablet skal tværs gennem kabinettet, hvilket ikke ligefrem er kønt. Her vil jeg så lige nævne, at kablet fra blæseren bagpå er for kort og kan ikke gemmes af vejen.
Anmeld
Information