Test: Logitech mobile freedom headset

Lyd d.  03. marts. 2005, skrevet af B@NG 0 Kommentarer.  Vist: 7516 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: www.logitech.dk
Produktet distribueres i DK af: www.logitech.dk
Link til producentens website: www.logitech.dk

Installation


En af de store fordele ved installation af bluetooth enheder er at der næsten ikke er nogen. Det er bare at tilslutte sin enhed og lade computeren gøre resten af arbejdet. Hvis man ikke har leget med bluetooth før vil man dog nok opleve nogle komplikationer af og til, da bluetooth er lidt anderledes end det man ellers er vant til. En bluetooth enhed skal registreres af den hub til den bliver tilsluttet til. Det foregår ved en synkronisering som gør at andre ikke kan tilslutte sig en andens hub. Vi har valgt at bruge det Logitech cordless dekstop MX sæt vi har til rådighed som kører på bluetooth. Og installationen gik utrolig nemt. Tænd for enheden og følg instruktionerne på skærmen.
Jeg har taget nogle screenshots af installationen:


Man bliver bedt om at indtaste en PIN kode som står i manualen. Dette er for at sikre sig at det ikke er et tilfædigt headset som en person fra gaden bruger. Tast koden og tryk OK, så "parrer" enhederne sig.

Her man man se de bluetooth enheder som er koblet sammen. Mus og tastatur er installeret, og så nu headsettet. Headsettet er rødt, hvilket betyder at det ikke er aktivt endnu.


Højreklik og tryk "Opret forbindelse" (eller dobbeltklik) så aktiverer man headsettet og kan tale og høre i det.


Hvis man dobbeltklikker på ikonet nu, kommer man ind til flere indstillinger.


Her kan man se hvor god forbindelsen er mellem headsettet og den hub den er tilsluttet. I dette tilfælde ligger headsettet lige ved siden af. Læg mærke til at den er optimal, den kan åbenbart også blive "for stærk" hvilket man ellers ikke er vant til ved trådløse enheder.


Her er headsettet blevet parkeret i det fjerneste hjørne i min lejlighed. Der er ca. 8 meter imellem headset og hub, og signalet skal igennem to vægge for at nå frem. Det er også lige ved at forbindelsen falder ud, men det er nu et meget godt resultat.




Design og brug


Designet på Logitechs headset er meget simpelt og ikke til at tage fejl af. En bøjle om øret og en lille stilk der peger "fremad". Når man ser headsettet i pakken, ser det forholdsvist lille ud. Men med det samme det bliver "monteret" så at sige, virker det pludselig en anelse klodset og tungt.



Headsettet hænger uden på øret til forskel på mange af de andre modeller der findes på markedet. Umiddelbart vil det være mere behageligt, men alligevel også en smule underligt. Det er nemlig sådan at Logitech har bygget dette headset specielt til udendørs brug. De har nemlig monteret et støj-filter på mikrofonen der reducerer den støj som kommer fra bare den mindste smule vind. Derfor er det lidt upraktisk at højtaleren hænger uden på øret, da det giver større mulighed for ikke at kunne høre optimalt udendørs.
At headsettet er beregnet til udendørs brug er selvfølgelig fordi at mange mobiltelefoner i dag har bluetooth, så man vil kunne koble sit headset til sin mobiltelefon, trådløst! Vi har dog valgt at koncentrere os om det vi er bedst til, nemlig computere.
Jeg har kørt med headsettet i et stykke tid, og der er ikke noget at klage over når det kommer til lyden. Heller ikke når man skal tale, eller det siger dem jeg snakker med ;o)
Man har mulighed for at "vende" bøjlen som hænger på øret, og dermed er det muligt at bruge headsettet til både venstre og højre øre.



Det er svært at sige om mikrofon filteret virker, da det ikke kan afmonteres, men når lyden er fin i den anden ende må man gå ud fra at alt er som det skal være.
Desværre vil jeg sige at komforten ikke er optimal på dette headset. Jeg har tidligere testet et EPoX bluetooth headset og det er Logitechs langt overlegent når det kommer til design og komfort. Selvom Logitechs er let, virker det utrolig tung når der hænger på øret. Jeg tror det har noget at gøre med at det hænger uden på.