Test: MSI GTX670 Power Edition

Kepler, som er den nye GPU's kodenavn, er designet af nVidia med øje for høj effektivitet pr. Watt. Noget der virker som en god ting, eftersom firmaet ofte er blevet kritiseret for at lancere highend grafikprocessorer med alt for højt strømforbrug, et område hvor AMD har brillieret flere gange. Både GeForce GTX 480 og 580 er eksempler på dette.

 

 

 

 

Der er blevet taget flere skridt for at dæmme op for det høje strømforbrug. Selvom Kepler egentlig er en videreudvikling af Fermi (GTX 580 og GTX480), er der lavet en række designændringer. Bl.a. kører shaderne nu med samme hastighed som resten af chippen, og så er man gået tilbage til statisk skedulering (håndtering af instruktioner).

 

 

 

 

Ydermere sørger GPU Boost-teknologien for at justere hastighed og strømtilførsel til GPU'en løbende efter behov – meget lig AMDs PowerTune. Således vil clock og spænding variere fra 1006 til 1110 MHz og 1,062 til 1,175 Volt. Det opgivede TDP for GTX 680 er på 195 Watt, mens det er 170 Watt for GTX 670, hvilket er forholdsvist lavt for et highend kort af denne kaliber. Til sammenligning har Radeon HD 7970 et TDP på 250 Watt.

 

 

 

 

For at kompensere for at shaderne nu kører langsommere, har man fordoblet antallet af kerner. Læg dertil endnu en fordobling af kerner for at gøre Kepler voldsomt hurtig. Således har chippen hele 1536 kerner mod Fermi's 512. På topmodellens lillebror, GTX 670, har nVidia dog deaktiveret nogle af disse, så der er 1344 tilbage. 

 

At så mange kerner overhovedet er muligt at putte ned i én chip, skyldes naturligvis procesteknologien, som TSMC står for. Hver enkelt transistor, der nu er 3,5 millarder af, er nu blot 28 nanometer lang, hvilket udmønter sig i en størrelse på 294 mm^2. Det er cirka det halve af forgængerens størrelse, og ca. 20% mindre end Tahiti (Radeon HD 7970).

 

På hukommelsessiden har nVidia smækket 2GB GDDR5 RAM i, på 6008 Mhz (Quad Data Rate) på en 256 bit bus, hvilket er en smule lavt i forhold til Radeon HD 7970, der har en bredere 386 bit bus.

 

Alt i alt lader det til at være en kæmpe revidering af Fermi, hvis gode egenskaber er intakt, men pakket ned på en chip med et fornuftigt strømforbrug. Om det holder i virkeligheden, får vi afklaret på de næste sider i denne artikel.

 

 

 

(Tak til Emillos for ovenstående afsnit)