NAS Server d. 26. september. 2012, skrevet af Capiz 0 Kommentarer. Vist: 21261 gange.
Testmaskinen består af :
Shuttle Omninas KD20 – 2 stk. Seagate 1TB 7200rpm
Stationær: Arock Z77 Extreme 4. Intel i7 3770K, 16GB Ripjaw-x 1866 , Win7 Ultimate 64bit
Router: Linksys E2000
Programmer:
ATTO Disk Benchmark v.2.47
CrystalDiskMark 3.0.1 x64
NAS Performance Tester 1.4
Fremgangsmetode
Der vil blive lavet 3 forskellige syntetiske benchmark, JBOD, Raid0 og Raid1.
Alle programmerne er afviklet i x antal forsøg, indtil et ensartet resultat fremgår.
Der vil til slut blive lavet hastighedstest, IRL af forskellige filstørrelser, målt i minutter og sekunder.
KD20 er testet som et tilføjet Netværksdrev i ”Denne Computer”.
Første test er af ATTO Disk Benchmark.
Resultatet for JBOD er ikke særlig godt, det ligger i den absolutte lave ende. Godt 27MB/s i skrive hastighed, og knap 60MB/s i læsehastighed. Diskene kan yde langt mere, hvis de havde siddet i en almindelig computer. Resultatet for Raid0 og Raid1 er stort set ens. Raid0 leverer 81MB/s i læse, og 56MB/s i skrivehastighed. Raid1 leverer 80MB/s i læsehastighed, og 56MB/s i skrivehastighed. Rigtig fornuftige hastigheder ved Raid0 og Raid1 på en ellers meget strømbesparende enhed.
Den højeste hastighed er selvfølgelig den bedste.
Den næste test er fra Crystal Diskmark
Igen er der kæmpe forskel på hvilken type Disk-array, man vælger. Læsehastigheden er godt nogenlunde ens for alle tre typer, men skrivehastigheden er til gengæld mere end det dobbelte på Raid systemerne, end hvad JBOD kan klare. Der tegner sig mere og mere et billede af, at denne enhed virkelig er rigtig fornuftig som backup løsning i hjemmet eller på det lille kontor. Den højeste hastighed er selvfølgelig den bedste.
Så har vi NAS Performance Tester - 100MB
Den hurtigste læse/skrive løsning er igen i NAS Performance tester Raid0 løsningen. Det er små marginaler, der adskiller Raid0 og Raid1. Læsehastigheden er dog næsten ens for alle tre løsninger, men JBOD løsningen har igen kun ca. det halve i skrivehastighed i forhold til Raid løsningerne. I denne test var det 100MB filer, der blev testet med, og det er selvfølgelig den højeste hastighed, der er den bedste.
NAS Performance tester – 1000MB
Når NAS’en kommer til at arbejde med større filer, som fx. ca.1GB af størrelse, så begynder læsehastigheden virkelig at tage fat. 75 MB/s på både Raid0 og Raid1. Skrivehastigheden er ca. det samme som ved de små filer, og igen er JBOD den langsomste løsning.
Til sammenligning har jeg valgt at tage min DS212, og teste den med de samme programmer.
ATTO Disk Benchmark
Selvom hastighederne ikke er helt i top, klarer ”single disk” løsningen i DS212 det rigtig flot. En kende bedre end KD20.
Crystal Diskmark
Heller ikke DS212 er nogen væddeløbsræser, når det kommer til stykket. Den gør det fint, men KD20 er mindst lige så godt med.
NAS Performance tester - 100MB
Kort fortalt er DS212 rigtig glad for filer på ca.100MB. Jeg opnåede en Achievement, hvilket jeg ingen idé har om, hvad er. Men skrivehastighed på ca. 65MB/s og læsehastighed på 109MB/s.
NAS Performance tester - 1000MB
Lidt værre gik det, da jeg fik 1000MB filer til test. En skrivehastighed på ca. 55MB/s og en læsehastighed på ca. 56MB/s. Ikke så godt som med de små filer, men jeg har også kun 1 disk, og ikke noget raid setup installeret.
Næste side; Konklusion.
Anmeld
Information