Test
Så er det på tide at se, hvad EKL's Wasser system kan klare, når det kommer til test.
Testmaskinen består af :
Gigabyte GA-X58-UDR3
Intel i7 920 D0
Inno3D 560Ti
3x1GB Corsair Dominator 1600mhz 8-8-8-24
Enermax 1000W
Det hele er samlet i et Corsair Carbide 500R kabinet.
Til at sammenligne med har vi Antec's populære H20 Kühler 920 på både høj og lav blæserindstilling.
EKL systemet vil her køre med automatisk PWM styring.
Testprogrammer:
Prime95 (Large FFT’s)
Realtemp
CPU-Z
Der testes i Prime95 stress test i 10 minutter, hvorefter den kerne med den højst målte temperatur aflæses.
Rumtemperaturen under alle tests har været på 23-24 grader celsius og er udført ved std. clocks og to forskellige overclock profiler.
Idle testen er lavet ved at lade systemet stå uden opgaver i 15 minutter, hvorefter temperaturen aflæses.
Ved standard hastighed klarer køleren sig faktisk temmeligt godt mod den noget tykkere Antec, som desuden har to blæsere. Der er selvfølgeligt nogen forskel mellem de to systemer ved den høje hastighed, men her kører Antec blæserne også 900 RPM hurtigere end den medfølgende blæser til EKL's system hvilket resulterer i et noget højere støjniveau. Ved den lave hastighed er de to systemer noget mere lige, her siger EKL's system dog en smule mere end Antec's, men begge systemer er stort set lydløse.
Ved 3.6GHz er billedet nogenlunde det samme, forskellen mellem Antec's system ved høj blæserhastighed og Alpenföhn systemet er dog blevet noget størrere.
Ved 4.0GHz er vi ved at nærme os de 100 grader med EKL systemet, hvilket er lige inden CPU'en selv lukker ned for ikke at futte af. Antec køleren er igen kommet lidt længere foran og har nu 16 grader op til EKL systemet. Her kunne Antec's køler dog ikke være med ved de lave blæser hastigheder.
Alt i alt klarer EKL's system sig faktisk ganske flot. Den formår at følge nogenlunde op med det populære Antec system og ved de lave blæserhastigheder er ydelsen faktisk en smule bedre. Samtidigt formår EKL's system at gøre dette næsten lydløst, hvilket klart skyldes blæseren der kun er på 1500RPM og er bygget til at være lydløs.
På næste side tager vi konklusionen på testen.