Produktet er venligst udlånt af: http://www.Sparkle.com.tw
Produktet distribueres i DK af: http://www.DCE-Distribution.dk
Link til producentens website: http://www.Sparkle.com.tw
Pakkens indhold
Sparkle leverer deres Geforce 6800GT i en af de sædvanlige kasser med et lille håndtag, så man kan bære dem hjem fra forretningen. På omslaget kan man se lidt om hvad der følger med i kassen og hvad grafikkortet kan.
Forsiden af omslaget kan vippes op, så man kan se et hav af awards, som Sparkle har fået gennem tiden.
Sparkle er (endnu) ikke med på den nye trend med kasser, hvor det er muligt at se grafikkortet gennem indpakningen så ingen savlen i butikken denne gang.
I en anonym hvid papæske gemt bag omslaget finder man følgende:
1 stk. Sparkle Geforce 6800GT. 1 stk. Brugermanual. 2 stk. DVI til VGA adaptere. 1 stk. S-Video kabel til TV-out. 1 stk. Strømkabel. 1 stk. Driver/utility CD. 1 stk. CD boks. Spil og programmer: Cyberlink PowerDVD 5. Painkiller. En ret begrænset bundle fra Sparkle. Der er faktisk kun lige det mest nødvendige, ikke engang en S-Video til komposit adapter finder man. Man får dog et udmærket program til at afspille DVD film og trods alt en fuld version af spillet Painkiller, men imponerende er det ikke.
Prisen på ca. 3350kr. taler heller ikke for Sparkle, når konkurrenter som Asus, Club3D og Gainward kan levere et Geforce 6800GT små 3-400kr. billigere. Til gengæld er der langt op til det absolut dyreste Geforce 6800GT fra AOpen, som koster små 4000kr.