Solid state disk d. 07. september. 2013, skrevet af Gerner 0 Kommentarer. Vist: 8267 gange.
Dette er ikke en helt almindelig SSD den her, så den er lidt svær at placere i vores test. Denne SSD er beregnet til datacentre og andre former for brug, hvor disken kommer på seriøst arbejde. Arbejde, hvor almindelig diske eller SSD'er ville smide håndklædet i ringen inden de nærmest var kommet i gang. Vi har at gøre med en seriøs omgang eMLC NAND teknologi, som både giver os rigtig fine hastigheder, men har 10x så mange write cycles som consumer SSD'er. Det er altså et rendyrket bæst vi har at gøre med, som skulle kunne klare sig rigtig godt i et serverrelateret miljø med stor fokus på datasikkerhed og lang levetid.
Innovation/Teknologi - 5
Der er ikke sparet på makronerne, LSis Enterprise controller i form af SF-2500 har fundet vej til denne SSD, samt en hel hær af sikkerhedskorrigerende funktioner der starter ved sikkerhedsovervågning af selve SSD'en, til fejlkorrektion af data. Man skal heller ikke glemme kondensatorer til sikring af, at data på vej til drevet også bliver skrevet inden strømen går.
Design/Layout - 4
Det er ikke design der bliver lagt vægt på i denne kategori af hardware, det er holdbarhed. Men ser man bort fra dette, så er produktet lækkert, og det virker tungere og mere robust end almindelige SSD'er. Den ligger i et metalkabinet, og der er lavet varmeoverføring fra RAM til chassis. Den får et fint 4-tal.
Ydelse - 4
Kigger man på SSD'ens ydeevne, er der ikke meget man kan sætte en finger på. Kingston har angivet nogle hastigheder, som vi igennem en del benchmarks kan konkludere er rigtige. Så vi har både en SSD der klare sig utroligt godt i læse-/skrivehastigheder, men også holder utroligt lang tid.
Pris - 4
Man kan sige meget, men +9000 kr. for en SSD på 400 GB, det er over 23 kr. pr. GB, og til sammenligning ligger den gennemsnitslige forbruger-SSD på 5-7 kr. pr. GB. Men selvom prisen er i den ganske høje ende, så skal man stadig vurdere prisen op mod andre Enterprise SSD'er, og så er prisen pludselig rigtig fin. Det bliver til et 4 tal.
Innovation / Teknologi | 5 |
Design - Layout | 4 |
Ydelse | 4 |
Pris | 4 |
Samlet | 85% |
Anmeld
Information