Lyd d. 30. september. 2013, skrevet af neemos 0 Kommentarer. Vist: 7731 gange.
Så er vi kommet til testdelen og jeg vil lige kort opridse under hvilket forhold og med hvilken hardware testen er lavet. Da det er et headset der sigter mod den mobile brugere har jeg brugt min iPhone 4S og testet lidt forskelligt musik, samt hvordan lyde er i opkald.
Opkald
Lyden hos mig i et opkald er super fin og det er ganske som man forventer, uden knas og knitren. Som modtager af opkaldet er lyden også god og der er ingen baggrundsstøj og mikrofonen leverer en klar og fin lyd. Det har selvfølgelig noget at sige om man står midt i en storm eller sidder på kontoret.
Musik
Jeg har lyttet til lidt blandet musik i radioen og jeg syntes faktisk at headsettet klarer sig ganske fint. Lyden i Hitz MA2600 kommer fra ”store og dynamiske basjusterede 40 mm Neodymium-drivere” som Creative skriver på deres hjemmeside. Der er god lyd både ved høje toner og god fylde når man hører bassen bumpe. Jeg synes MA2600 klarer sig godt igennem hele spekteret. Dog er lyd isolationen ikke den bedste, men det skyldes nok mest at det er et on-ear sæt og de tilmed er en smule små.
Komfort
Umiddelbart ligner MA2600 et headset som er ganske behageligt at have på, og bøjlen var foret med noget læderskind og skumgummi indenunder. Men jeg har virkelig haft svært ved at teste dette headset, da jeg allerede efter kort tid får rigtigt ondt i ørerne, det er selvfølgelig udenpå pga. det trykker på ørerne. Om mit hoved er exceptionelt stort skal jeg ikke kunne sige, men det her headset passer i hvert fald ikke til mit hoved. Ledningen er også lidt af et problem, den er 1,2 m, og dermed gør Creative det næsten umuligt at bruge headsettet til computeren, men det er selvfølgelig også et produkt der specifikt sigter mod den mobile bruger.
På næste side kommer konklusionen.
Anmeld
Information