Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 555,00
Produkt udlånt af: OCZ
DK distributør: n/a

Test

 

 

Hwt's hjemmebyggede PSU tester har været på arbejde igen. Jeg har brugt to linjer til at belaste 12 V siden, der er dimensioneret til 38 ampere. Det svarer til 456 watt, så for at lave en 100 % belastning kommer jeg til at trække forholdsmæssigt meget på 3,3 V og 5 V linjerne, sammenlignet med hvordan jeg plejer at teste. De to små linjer er begge specificeret til at kunne levere 22 ampere, men det kan jeg ikke få dem til. PSU'en lukker nemlig ned når jeg runder 15-16 ampere på enten den ene eller den anden, og den samlede effekt på opgivne 130 watt har jeg kun fået den til i kort tid. Derfor er crossload testen også lavet ved at lægge 3,3 V og 5 V linjerne sammen op til 110 watt. Testskemaet ser således ud :

 

3 V (V)  3 V (A)    5 V (V)    5 V (A)  12 V  (V)  12 V  (A)   Watt ud   Watt ind  Effektivitet %   Load   
3,41 0,25 5,17 0,25 12,35 4,5 55 67,8 81,1  
3,39 1,25 5,16 1,25 12,32 8,25 110 128,9 85,3 20 %
3,37 2 5,14 2 12,28 12,25 165 189 87,3  
3,35 2,75 1,13 3 12,24 16,25 220 251,7 87,4  
3,34 3,75 5,11 3,5 12,20 20,25 275 313,5 87,7 50 %
3,32 4 5,09 4,25 12,15 24,5 330 381 86,6  
3,30 5,25 5,07 4,5 12,09 28,75 385 448,2 85,9  
3,28 6 5,05 5,25 12,05 33 440 517 85,1 blæser
3,26 6,5 5,04 6 12,01 37,25 495 585,8 84,5  
3,23 10 5,04 11 11,98 38,75 550 656,8 83,7 100 %
3,21 11,25 5,03 11,25 11,93 43,25 605 733,7 82,5 110 %
-------- --------- ----------- --------- ------------ X-load ------------- ----------- ------------------ --------
  0,25   0,25   9 110 129,2 85,1  
  11   11   1,5 110 140,3 78,4  

 

Ser vi på ydelsen i det område hvor jeg vil forvente at ZS 550 bliver brugt mest, nemlig mellem 100 og 275 watt (50 %), så er ydelsen oppe i 80+ Silver området over 87% effektivitet. Det synes jeg er værd at bemærke. Herfra falder effektiviteten til Bronze niveau. Selv om jeg belaster 3,3 V og 5 V linjerne ret meget i den sidste del af testen, så ligger resultaterne stadig meget fornuftigt på grafen. Det er tydeligt at ZS serien er bygget til at levere strømmen på 12 V siden, og det falder meget godt i tråd med den måde en moderne PC er indrettet på.


 

Spændingerne er ok stabile, men det er tydeligt at de er justeret lidt op fra start for at kompensere for spændingsfald under belastning. Du får hvad du betaler for, og reguleringen kunne være bedre. Til gengæld er der stort set ingen elektrisk støj på 3,3 V og 5 V siden. Den ligger mellem 5-15 mV på begge linjer. Jeg har målt op til 65 mV på 12 V siden, der maksimalt må være 120 mV. Det er i den lidt høje ende sammenlignet med hvad jeg ellers har testet, men som sagt er vi prismæssigt i den lave ende. Det er ikke noget der umiddelbart vil have indflydelse på stabiliteten af din maskine.


 

Blæseren er en 135 mm ball-bearing type, altså med kuglelejer. Det er traditionelt ikke den mest støjsvage type blæser, men jeg synes nu den gør et godt stykke arbejde. Først ved 80% belastning af PSU'en, er der skruet så højt op for omdrejningerne, at den er hørbar.

Samlet set viser testen en strømforsyning der er lavet til mindre arbejdsstationer og spillemaskiner. XS 550 watt kan sagtens levere stabil strøm til en moderne PC, men den kan ikke overholde de opgivne specs for 3,3 V og 5 V. Ret beset burde der stå 500 watt på kassen og ikke 550 watt.

Konklusion på næste side.