Lyd d. 06. marts. 2014, skrevet af neemos 0 Kommentarer. Vist: 8258 gange.
Så er vi endelig kommet til testen af Ozone´s Onda PRO og jeg må sige at jeg virkelig har glædet mig til at komme i gang. Indpakningen alene får jo en til at savle og man kan se der virkelig er kræset for designet. Selve kvaliteten virker også til at være i orden selvom det er plastik det er lavet af, hvilket selvfølgelig er gjort for at holde vægten nede.
Onda PRO er testet på min egen maskine og jeg har ikke justeret på nogen ting. Det eneste der er blevet gjort er at sætte headsettet direkte til og så ellers i gang.
Dagligt brug og komfort
Lige fra jeg har fået det her headset i hånden har forventningerne været høje. Når man kræser så meget for udseendet på et produkt, så har det bare at levere når det skal i brug. Lige da jeg tog Onda PRO headsettet ud af æsken var jeg meget overrasket over hvor let det rent faktisk var. Den lave vægt gør selvfølgelig at man ikke så nemt bliver træt i nakken som godt kan ske med nogen af de tunge headset. Men headsettet er blevet brugt flittigt må jeg sige og jeg synes virkelig komforten er god og der er ikke det vilde at udsætte på det ved lang tids brug. De har også gjort det nemme/pænere hvis man skal have det med på farten, da mikrofonen kan tages af og ligges i tasken. Det eneste jeg lige kan komme på er at man godt kan svede en del hvor puderne har kontakt med huden. Der er ikke helt så meget udlufning i headsettet som jeg kunne ønske mig, det generer mig dog ikke så meget og det er kun ved lang tids brug at det bliver et problem.
Gaming
Jeg har testet headsettet i spil som Borderlands 2, F.E.A.R. 3 og lidt forskellige indie spil for at få en helheds fornemmelse for headsettet. Jeg må sige jeg er ganske imponeret over hvor god lyden er i dette headset. En del af det kommer helt sikkert fra deres ”DSP” teknologi (Digital Signal Processing) som er med til, at man nemt kan finde retningen af hvor lyden kommer fra. Det har været noget nemmere at få has på fjenderne når jeg har fordelen af at vide hvor de kommer fra før de ved hvor jeg er. Når det gælder FPS spil har det været en fordel at have ”DSP” i headsettet og det har helt klart været med til at jeg ligger lige en kende bedre end jeg plejer at gøre. Så snart fjenden laver en lyd, så ved man med det samme hvor vedkommende er eller som det mindste i hvilken retning fjenden kommer fra. Kommunikationen har også været i top efter hvad jeg hører fra mine teammates. De hører fint når jeg snakker og lyden er krystal klar, hvilket nok skyldes deres ”Environment Noise Cancellation” teknologi, der har i hvert fald ingen støj været efter hvad de siger. Når det gælder lydbilledet i små hygge spil eller indie spil, så kan jeg kun give top karakter. Lyden er virkelig klar og detaljeret, man har nemt ved at høre alle de små effekter som man ellers nemt kan overhøre i alt tasteriet på tastaturet.
Musik
Selvom dette er et headset til gameren, så hører vi jo stadigvæk musik og derfor kigger vi lige på det her til slut. Som jeg skrev tidligere, så er der ikke pillet ved nogen indstillinger og alt står som det vil gøre hos jer.
Klassisk
Som altid starter jeg med det klassiske musik og her er lyden i grunden ganske god. Der er dog lige et lille men, for når det kommer til de lidt dybere tonere blandet med de lyse, så lyder det lidt som om man hører lyden gennem et stykke plastik. Det er ikke fordi det lyder dårligt og de fleste vil såmænd nok ikke ligge mærke til det.
Rock
Her har jeg hørt lidt Bloodhound Gang og mit indtryk er ganske godt og jeg kan godt lide det lydbillede jeg får. Dog er der en lille smule af de lidt tungere toner som gør det en lille bitte smule mudret, igen ikke noget alvorligt og jeg tror ikke det er noget jeg ville høre i dagligdagen.
Techno / Dance
Her har jeg lyttet til lidt State of Trance med Armin van Buuren for at få et billede af hvordan tramper musikken lyder. Jeg synes faktisk at det er her jeg får det bedste lydbillede og her gør det på ingen måde noget at bassen er lidt dyb, faktisk kunne jeg godt ønske mig den var en smule dybere. Men musikken lyder godt på både dybe og høje toner, enhederne har intet problem med at følge med de hurtigt skiftende høje og lave toner.
På næste side kommer konklusionen.
Anmeld
Information