Bundkort, Intel d. 10. september. 2014, skrevet af freak_master 0 Kommentarer. Vist: 11883 gange.
Liste over tilbehør / Kassens indhold :
Jeg havde forventet en proppet pakke, men så meget havde jeg nu heller ikke forventet. Når pakken bliver åbnet mødes man med den 120mm blæser hvorefter man ikke kan tænke andet end "wow", for jeg har ihvertfald aldrig set en 120mm blæser følge med et bundkort før. Til blæseren medfølger en speciel holder så blæseren kan sidde et rigtig godt sted og blæse kondens fra LN2 potten på CPU'en væk fra bundkortet uden at sidde i vejen.
Til overclockeren medfølger også en holder til CPU'er uden varmespreder. CPU'en bliver nemlig ikke helt så høj som CPU soklen med varmesprederen taget af, hvilket betyder at selve soklen skal tages af bundkortet for at en køler eller pot kan nå ned til CPU'en. Denne holder kan skrues på efter soklen er fjernet med de samme skruer som holder soklen på plads, og derved spænde CPU'en fast og samtidig med at en køler eller pot kan nå ned til CPU'en.
En anden ting jeg blev meget overrasket over var et 8GB USB stik der er beregnet til at gemme forskellige BIOS versioner, BIOS indstillinger og drivere.
Skulle man dog have lyst til at bruge bundkortet i et hverdagssystem medfølger også et WiFi/BlueTooth modul med understøttelse for Intel WiDi.
Og lad os ikke glemme alt den merchandise der følger med i form af en dørhænger, plakat og klistermærke, hvilket er noget jeg ofte efterspørger.
Anmeld
Information