Solid state disk d. 09. september. 2014, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer. Vist: 7747 gange.
Testmaskinen består af :
ASUS Z87 Impact ITX bundkort
Intel i3 4130T@2.9 GHz
2x2GB DDR3-1333, CL9
Kingston HyperX 3K 240GB SSD @ system
Programmer:
ATTO
Crystal DiskMark
AS SSD
Anvil Storage Utilities
ATTO
ATTO er det program producenterne oftest henviser til når de skal opgive læse og skrivehastigheder.
Her kan vi se at SP910 faktisk gør det vi er blevet lovet. Der er ikke de store udsving i hastigheden andet end ved små filstørrelser. Ydelsen er ret stabil og man opnår hurtigt maks hastighed. Desværre så er 256 GB versionen lidt på bagkant med læsehastigheden ift tilsvarende modeller fra Samsung, OCZ og Corsair. Her skal vi op i 512 GB og 1 TB versionerne før den kommer nogenlunde med. Man kan sammenligne det lidt med en lille Ferrari sportsvogn, der accelererer voldsomt, men på den lange bane bliver overhalet af en stor Lamborgini. Målingerne siger maks 542/320 MB/s for hhv læse og skrive.
Crystal DiskMark:
Crystal diskmark bruger ukomprimerbare data, så derfor kan der være stor forskel på resultaterne ift ATTO, især på skrivehastigheden. Men her er de to programmer ret enige. Her ser man ofte ydelses tab for SSD'er der anvender komprimeringsalgoritmer, da de først skal opdage at data ikke kan skrumpes, og dernæst finde ud af hvad de skal stille op med dem.
AS SSD
AS SSD bruger ligeledes ukomprimerbare data, så målingen bør ligne Crystal Diskmark.
Som før halter læsehastigheden marginalt efter konkurrenterne, mens skrivehastigheden er længere bagud.
Anvil Storage Utilities
Anvil programmet baserer sine målinger på IO Meter der er det tætteste man kommer på en industristandard inden for test af harddiske og SSD'er.
ADATA SP910 kan godt følge med de andre, for så vidt angår læsning. Men det er dog tydeligt at Marvell controlleren har nogle mangler ift Samsungs MEX, OCZ's BigFoot og de Sandforce baserede SSD'er, uden at det dog bliver til ren økonomiklasse.
For at se hvad der sker indvendigt i SSD'en har jeg målt IOPS tallene, både med standard indstillingerne og med maks queue depth.
Ved standard indstillingerne er det tydeligt at der er en grund til de øvrige ydelsesresultater. IOPS tallene følger faktisk meget godt ydelsen for læse og skrive operationer, sammenlignet med de øvrige SSD'er.
Skruer man helt op for antallet af opgaver i kø ser det således ud.
IOPS tallene for læs og skriv rammer 77.000/70.000 i min måling. Vi blev lovet 78.000/73.000 så det er meget tæt på sandheden. Det er dog interessant at antal instruktioner i sekundet (IOPS) SSD'en kan kapere falder ret voldsomt når man blander læse og skriveoperationer. Igen, det er Marvell controlleren, der ikke arbejder hurtigt nok i forhold til andre moderne controller chips.
Anmeld
Information