Test: SanDisk SSD U110

Solid state disk d.  23. oktober. 2014, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer.  Vist: 8019 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på SSD hos PriceRunner 420,00
Produkt udlånt af: SanDisk.com
DK distributør: n/a

Introduktion


Dagens testobjekt er en lidt speciel sag fra amerikanske SanDisk. Det er en 2.5" SSD på 128 GB, udstyret med en low-power controller fra SanDisk selv, med navnet U110. Modellen er en del af SanDisks Business produktlinje. Forbruget i slumre-mode kan blive så lavt som 5,5 mW. Det gør den specielt anvendelig til OEM brug i mobile enheder, notebooks og ultrabooks hvor batteritid er en vigtig parameter. Samtidig kan SanDisk fremstille U110 i syv forskellige formfaktor-størrelser, fra mSATA mini op til 2.5" SATA, og fra 8-128 GB. IOPS tallene er meget lave i forhold til de SSD'er vi er vant til at teste med Sandforce, BigFoot og Marvell controllere, og SanDisk gør også selv opmærksom på at U110 er optimeret til mindre opgaver som websurf, kontorprogrammer, email og den slags. Læse- og skrivehastighederne er opgivet til 470 MB/s hhv. 380 MB/s.

 



Den komplette lineup af U110 modeller



SanDisk er et amerikansk Silicon Valley firma, der har været i gang siden 1988, og på et tidligt tidspunkt fik markeret sig som en af de helt store aktører på markedet for lagermedier. Det var SanDisk der udviklede de første flashram typer (sammen med Toshiba), og var først med en forløber til SSD så tidligt som 1991. SanDisk er stadig markedsførende på en lang række områder, er indehaver af over 5000 patenter, og du finder deres produkter overalt i MP3 afspillere, telefoner, kameraer, laptop PC'er osv.