Test: Antec GX300 kabinet

Kabinetter d.  22. januar. 2015, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer.  Vist: 6793 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 378,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design



 

Det er ikke mange fotos Antec selv leverer af dette kabinet så her er det bedste jeg har kunnet finde. GX300 med vindue er navnet.

 


 

Sådan tager fronten sig ud på GX 300 Det er sort metal meshgitter der sidder i de 3 5,25" dækplader og fronten i øvrigt. Antec's logo er placeret lige på midten. 


 
 

Set fra siden tager kabinettet sig ud som på billederne. Det store vindue er sat på sidepladen med 8 "nitter". Desværre er der knækket lidt at det venstre hjørne i transporten, så helt sikre er flamingoskallerne ikke. Kabinettets navn står med hvid skrift i højre hjørne forneden.



 

Set fra bagsiden er der ikke gjort noget særligt ud af design eller layout. Det er ret standard, dog har man fået sat fingerskruerne til PCIe pladserne indvendigt så de er gemt godt af vejen og det er ganske nydeligt. Fra oven og nedad har vi først et I/O skjold hul og ved siden af en 120 mm LED blæser. Derunder er der 7 PCIe pladser og over dem et mere groft mesh gitter. Forneden er hullet til PSU'en.



 

Så kom sidepladen af og den sidder med 2 fingerskruer. Indenfor ses i toppen til højre først de 3 pladser til optisk drev eller lignende og derunder er der 2 harddiskbure der tilsammen kan indeholde enten 6 stk. 3,5" eller 2,5" drev. Jeg måtte til en start rette det øverste bur op igen da det var blevet skævt i transporten. Her var det så en fordel at kabinettet er lavet af noget billigt og tyndt metal som let lod sig forme på plads igen.På det øverste harddiskbur kan man afmontere den venstre sideplade og enten rykke den ind til de næste skruehuller eller helt fjerne den hvis et langt grafikkort skal isættes. Der kan isættes et grafikkort der maksimalt er 400 mm i længden. Kabinettet Hviler på nogle plastikstøttepunkter og det i fronten er højere end bag i så kabinettet kommer til at stå tiltet bagud. I det hele taget er der meget plastik i dette kabinet støttepunkter, fronten og toppen er primært lavet af plastik.



 

Pladsen til PSU'en er forsynet med 4 gummidupper man sætter PSU'en ovenpå og det vil være med til at dæmpe eventuelt støj fra PSU'en. I venstre side ses de 7 PCIe pladser med fingerskruer til at holde metaldækpladerne.



 

3,5" harddiske monteres med de specielle lange skruer i bunden oven på de fire bløde gummidimser der er i hver slæde. 2,5" drev monteres med skruer i bunden og drevet sættes i midt på slæden. Slæden skubbes på plads og låses sådan da af et par små hakker til formålet i slæden. Jeg siger "sådan da" fordi der ikke skal meget til for at få drevet til at glide ud igen, så generelt en lidt dårlig lås.
 

 
 

Så er det toppen vi er nået til i den er der foruden knapper og stik en forsænkning til måske et USB drev eller andet man lige vil af med. Bag forsænkningen ses et metal meshgitter På billedet i midten har jeg afmonteret plasttoppen som er skruet fast med 4 skruer og det er her man kan isætte 2 ekstra 120 mm blæsere, helst før man isætter hardware for skruerne til blæserne skal i fra indersiden af kabinettet. Sidste billede viser selve plasttoppen fra indersiden der er isat et skumgummifilter op mod meshgitteret.



 

Lidt tættere på toppen ses knapper og stik mere tydeligt.I øverste højre hjørne ses skydeknappen til blæserstyringen, der er 2 indstillinger høj og lav. Der er af en eller anden grund ikke sat noget i det første hul til USB det ville da eller have været lækkert med 2 USB 3.0 stik her. Ved siden af et USB 2.0 stik og derefter stik til mikrofon, headset og til sidst en mikro reset knap. Startknappen er trekantet over den sidder forsænket 2 stk. dioder.


 
 

Her har jeg afmonteret fronten, det gøres ret nemt med et godt tag i underkanten og så bare træk. Den sidder med 6 plastlåse i de runde huller. Det er desværre nødvendigt at aftage fronten da 5,25" dækpladerne skal baglæns ud af frontpladen. Igen ses skumgummifiltre på alle 3 dækplader og bag frontens meshgitter.



 

Så er det bunden vi er nået til og her gemmer sig kun et fast monteret metalfoliefilter til PSU'en så skal det renses, så er det på med en klud eller støvsuger med kabinettet på hovedet eller siden. Ikke så praktisk.



 

Så er det støttepunkterne jeg har zoomet ind på og de er skruet fast med fire skruer og dem i fronten skal afmonteres for at man kan få frontpladen af heller ikke så praktisk. Det er ikke gummi, men noget gummi/filtagtigt noget som er isat som dæmpning af eventuele vibrationer og støj fra kabinettet. Som man kan se så ser det ud til at Antec har genbrugt plastfronten fra GX500.

Generelt er jeg ikke imponeret over kvaliteten af hverken plast eller metaldelene i dette kabinet det bærer udpræget grad af at være banket sammen til laveste pris og med de tyndeste metalplader overhovedet. Så jeg vil slutte af her i Design/layout med at konstatere at jeg bestemt er vandt til at se bedre kvalitet fra Antec.

 

På næste side sætter jeg hardware i kabinettet.