Test: Logitech Wireless Music System

Lyd d.  07. februar. 2006, skrevet af Mummelmann 0 Kommentarer.  Vist: 13893 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: http://www.logitech.dk
Produktet distribueres i DK af: http://www.logitech.dk
Link til producentens website: http://www.logitech.dk

Test


For at teste produktet, udførte jeg en række lyttetests. Lydoplevelse er, som bekendt, subjektivt, og det er derfor muligt, at andre vil se anderledes på produktets formåen end mig. Det være sagt, så vil jeg forsøge at give så fyldestgørende et billede som muligt af, hvad mine erfaringer med brugen af Logitech Wireless Music System er.

Til testen brugte jeg følgende udstyr:


Test-setuppet


Logitech Wireless Music System
Roksan Kandy Stereoforstærker
Infinity Kappa 600 Højttalere

Her ud over brugte jeg, til referance:
Harman-Kardon HD750 CD-afspiller
Onboard Realtek AC97 lydkort

Til at starte med, testede jeg Wireless Music Systemet op imod Harman/Kardon cd-afspilleren. Det kan vist ikke overraske nogen, at der var markant forskel i lyden, især taget i betragtning, at jeg brugte mp3 filer til at teste Wireless Music Systemet, og CD'er til at teste cd-afspilleren.
Relativt hurtigt blev jeg dog klar over denne fejlkilde, og valgte derfor at rippe en af mine cd'er ind på computeren i wav-format. Det gav et klart løft i lyden fra Wireless Music Systemet, og jeg vil sige, at man nu skulle lytte ret godt efter, for at høre forskel på lydkvaliteten på afspilleren og Wireless Music Systemet. Visse forskelle var der dog. Diskanten var en anelse mere skarp ved brug af Wireless Music systemet og der var forsvundet en smule punch fra bassen. Alt i alt kan man sige, at lyden var blevet en smule mere påtrængende og skarp end den mere bløde lyd, som generelt kendetegner Harman/Kardon. Hvorvidt det er en fordel eller en ulempe vil jeg lade den enkelte om at vurdere, men personligt synes jeg at Wireless Music Systemet var en smule for skarp i lyden til min smag.



Herefter prøvede jeg, at trække et kabel fra udgangen på mit onboard Realtek AC97 lydkort til mit anlæg, og lytte efter forskelle mellem det, og Wireless Music Systemet.
Min personlige vurdering her er, at Wireless Music Systemet klarede sig bedre end onboard lydkortet + kabel. Udover, at der er en smule støj på onboard lydkortet, virkede det til, at tabet ved transmissionen faktisk var større, end Wireless Music Systemets. Jeg har ikke noget videnskabeligt grundlag for at udtale mig om mængden af tab ved forskellige overførselstyper, men lyden virkede, i sammenligning med et onboard lydkort + kabel, en del klarere. Der var simpelthen mere "hul igennem".
Kablet, der blev brugt, var et 5 meter langt "lakridskabel" - altså et af de tynde sorte, der typisk følger med til lydudstyr idag.
Under testen oplevede jeg en smule støj, og enkelte udfald, i den trådløse overførsel. Dette forsvandt dog, da jeg satte sender-delen direkte i min computer, istedet for at bruge en usb-hub. Man kan ikke ligefrem sige, at det er voldsomt praktisk, idet man faktisk skal hive sender-delen helt ud af computeren, hvis man ikke ønsker at ens lyd skal sendes til anlæget.