Test: USB til S-ata converter

Harddiske d.  14. februar. 2006, skrevet af B@NG 0 Kommentarer.  Vist: 11399 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: EksitData
DK distributør: EksitData
Produktet er venligst udlånt af: www.eksitdata.com
Produktet distribueres i DK af: www.eksitdata.com
Link til producentens website: www.eksitdata.com

Specifikationer


Eksitdata.com oplyser at adapteren har følgende specifikationer:

  • Vægt: 19gram
  • Indikeringslys
  • Interface: USB1,1 og 2,0
  • NEC chipset
  • Strøm: AC og DC
  • Læsehastighed: 27MB/s
  • Skrivehastighed: 25MB/s





    Montering


    Monteringen går som en leg. Der er ikke noget at tage fejl af her. Skulle man dog komme i tvivl, er der illustreret i den lille sparsommelige manual hvordan det skal gøres.

    Jeg har ikke haft brug for driver CD'en, hvilket de færreste nok vil få, da windows XP har USB driveren.
    Man kan vælge at bruge internt strømstik, hvilket ikke altid er så heldigt ved en tændt maskine. Jeg vil normalt skulle bruge denne adapter "lige pludselig" og har ikke lyst til at genstarte. Her kan man så bruge den eksterne løsning, selvom den er lidt bøvlet. Desværre er det ikke muligt at trække strøm nok ud af USB porten til en harddisk, så der findes ikke rigtig nogle løsninger på dette.

    Windows finder hurtigt disken, på samme måde som USB-sticks. Da jeg skulle sætte disken til, faldt jeg over en "mangel" i forhold til min IDE adapter. Der er ingen afbryder knap på adapteren, hvilket jeg syntes er ret uheldigt.





    Test


    De oplyser en hastighed på omkring 25MB/s, hvilket jeg ikke finder særlig højt. USB2.0 kan transportere 60MB/s på en god dag, og producenter plejer ikke at tøve, med at smøre tykt på. Der er blevet brugt en WD360 Raptor disk til testen og den er med garanti ikke flaskehalsen her.

    Testen blev først udført på et ATi baseret bundkort, men resultaterne ramte en gennemsnits-hastighed på 18MB/s, hvilket jeg fandt i underkanten. Derfor tog jeg mig friheden at springe på kærestens computer, og her blev resultatet noget højere. Faktisk overraskende meget højere. Bundkortet der blev brugt var et ABIT IC7 som er i besiddelse af Intels 875P chipset.



    Som man kan se ligger der en stabil overførsel på 30MB/s, eller 29.9 hvis man skal være helt nøjagtig.
    Det er 3MB/s højere end de opgivne specifikationer. Selvfølgelig er resultaterne højere ved direkte tilslutning til s-ata porten, men taget i betragtning af at vi kører via USB, er det nu helt godt gået.



    Jeg prøvede på endnu et system, igen baseret på Intels 875 chipset, hvor jeg havde muligheden for at lave en skrive-test, samt en mulighed for at sammenligne læse-hastigheden på onboard s-ata controller:



    Bundkortets integrerede s-ata controller kan læse med knap 55MB/s så det kører som det skal.
    Adapteren ligger på dette system på omkring 24MB/s læse hastighed og 16MB/s skrivehastighed.

    Umiddelbart vil der være en større forskel på hastigheden, alt afhængig af sit system. Jeg har dog set adapteren klare hastigheder over de opgivne specifikationer, så den yder bestemt som den skal.