Test: Antec a.m.p. Wedge

Lyd d.  23. september. 2015, skrevet af Ronin2300 0 Kommentarer.  Vist: 6002 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Ronin2300
Oversættelse: Ronin2300

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 229,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design



 

Wedge lever op til sit navn ved at være designet som en lille trekant, med de to 40mm højtalere placeret på hver side. Dette er gjort så den samtidigt kan fungerer som stand for din mobiltelefon ved hjælp at de fire sugekopper, der findes på forsiden. De er bløde og holder telefoner med en plan bagside sikkert fast til højtaleren uden, at der umiddelbart er fare for, at den falder af igen.

Wedge er produceret i plastik med et mat lidt gummiagtigt finish og føles solid. Jeg er ikke i tvivl om, at den godt kan tåle at tumle rundt i en taske, eller smutte på gulvet et par gange uden at tage nævneværdig skade af det.

Jeg har fået Wedge udgaven i hvid/guld udgaven, men den kan også fås i en sort og en helt hvid udgave.



De fire sugekopper, der er placeret på fronten er bløde og tager godt fast og holder min iPhone 6 og Samsung Galaxy solidt fæstnet. Min iPad var dog for tung til, at den kunne holdes på plads ret længe af gangen af de små sugekopper. Jeg var indledningsvis en anelse nervøs for, om man ville hive de bløde sugekopper af, hvis man var for hurtig til at hive sin telefon af, men de sad solidt fast. Det lykkedes, med lidt vold, at hive en af dem af, men den var let at få på plads igen med en spids genstand, så hvis det skulle ske er det let at rette op på igen.
 


På venstre side finder vi en powerknap og på højre side er der microUSB in til opladning, AUX in til det medfølgende 3,5 mm stik og to små LED lys. Et der lyser rødt når Wedge er tilsluttet opladning, og et der lyser blåt for at indikerer Bluetooth tilslutning. Den blå LED blinker hurtigt når den søger efter forbindelse, langsommere når der er forbindelse og solidt når der er tilslutning via 3,5 mm stikket.