Test: SilverStone EB01 D/A converter

Lyd d.  18. marts. 2006, skrevet af MO 0 Kommentarer.  Vist: 10103 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: SilverStone Technologies
DK distributør: n/a

Designet


Det er i første omgang her produktet imponerede mig noget mere end forventet.

Boksen er ualmindeligt flot konstrueret og bearbejdet. Boksen er udført i aluminium og alle kanter er meget flot rejfet, helt fejlfrit faktisk.



Silverstone logoet er ætset meget fint og diskret i overfladen. Her kommer billedet dog lidt til kort, det er åbenbart svært at forevige ordentligt.



På undersiden er boksen udstyret med fødder meget ala dem man typisk kender fra forstærkere, CD-afspillere og andet hifi udstyr. Enheden vil derfor passe fint ind i et audio rack, og den kan fås både i sølv og sort hvilket jo også er de typiske valgmuligheder i hifi.



De to dioder i fronten skjult bag et slags halvtag der gør at det udelukkende er lyset man kan se hvis man ser enheden forfra, også en pæn løsning.

Det indre


Man bliver jo lige nødt til at se hvad der gemmer sig inden i sådan en fætter.
Jeg har det sådan med forstærkere, at betegnelser som Watt RMS eller DIN alt sammen ville være meget fint hvis producenterne kunne fortolke det på samme måde, men som en Mogens Glistrup med skatteloven i hånden har de jo hver i sær deres kreative evner, hvilket gør det mere vildledende end vejledende for forbrugeren.

Derimod kan man efter min mening godt få lidt ud af se hvor meget gods der er indeni, uden egentligt at vide ret meget mere end at en tung transformator og nogle ordentlige elektrolytter er godt.

Den lommefilosofi vil jeg tillade mig at overføre her.

Boksen føles tung, så man sidder umiddelbart med en godt fornemmelse af at der kan gemme sig nogle lidt mere heftige komponenter end man er vant til på de billige løsninger. Åbner man enheden venter der dog noget lidt andet.
Jeg tror faktisk det lille printkort føler sig lidt fortabt i det store tomrum.



Men selvfølgeligt hvis jeg skal tærske lidt videre i min lille forstærker analogi så er den digitale forstærker selvfølgeligt også opfundet, og den leverer en masse på meget lidt plads, så måske man ikke skal skue hunden på håret.