Kabinetter d. 09. januar. 2016, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 8029 gange.
Dette NOCTIS 450 kabinet leveres i 3 udgaver Denne som vi har fået til test som hedder Sort + rød. Derudover er der Hvid + blå og endelig midnight blue.
Sådan tager dette kabinet sig ud lidt skråt oppefra og det ser sådan set ganske lækkert ud med de stilrene glatte flader brudt og vinklet på toppen og fronten. Om man lige er til dette design er selvfølgelig en personlig smag og det tiltaler ikke lige mig. Indsugning og udblæsning foregår via plastikskaller som NZXT så kalder flydende indtag og udblæsning.
Her det fronten som den tager sig ud forfra. Der er to større områder med et finere metal mesh gitter isat så det ligner trekanter og ellers absolut ingenting og det ser faktisk meget godt ud da disse områder faktisk bryder den ellers matsorte front. Lige så med toppladen den har samme "mønster" og så selvfølgelig huller til startknap og USB stik.
I toppen sidder der i højre side en stor startknap og derunder sidder audio stikkene og de 2 stk. USB 2.0 samt de 2 stk. USB 3.0 stik. Jeg er dog ikke specielt glad for den måde startknappen føles på, det er lidt ligesom på billigere kabinetter hvor knappen nærmest hænger lidt i returen og bliver hængende lidt under overfladen, men ok, den virker fint.
Så fik jeg hevet frontens plade af og under den finder man det store støvfilter til frontens 3 blæsere. Det holdes på plads af et hak i underdelen og 2 magneter i toppen. Filteret er fremstillet i plast så en tur under hanen kan det sagtens tåle når det skal renses. Bag filteret ses de 3 stk. 120mm NZXT FNV2 blæsere som max. roterer med 1200 omdrejninger i minuttet og kun støjer 21 dBA og de flytter hver 45 CFM, så her er masser af luftindtag.
De tynde skaller som sidder på fronten og giver det glatte udseende er her på indersiden skruet fast til selve rammen som holder både fronten og toppen på plads og denne ramme har 6 stk. kliklåse som holder dem fast mod metalkabinettet. Den underlige dims oppe ved USB hullerne bruges til at overføre trykket på startknappen til en kontakt på printet med USB og audiostikkene.
Her på toppen kan man montere op til tre 120 mm eller to 140 mm blæsere eller en radiator op til 360mm. Det med radiatorer på fronten sker dog på bekostning af nogle harddiskpladser alt efter hvor lang radiatoren er.
Her ses kabinettet fra venstresiden hvor det har et stort vindue som er monteret på indersiden så der er ikke nogen grim flange eller lignende der stikker ud af sidepladen. Der er LED lys i NZXT. logoet på indersiden. Det er på en plade som adskiller PSU'en fysisk fra hardwaren på venstresiden for at optimere kølingen af netop hardwaren.
Så er sidepladen kommet af og den er monteret med 2 stk. fingerskruer.
der kan monteres 2 stk. 2,5" SSD'er oven på PSU afdelingen. Det er ved hjælp af et system som låses med en enkelt fingerskrue. Selve pladen glides på plads henover 4 styre og låse hakker der er trykket op af pladen.
Selve monterings pladen til 2,5" SSD'er trykkes ind over drevet og holdes på plads af 4 stk. skruer.
Indenfor ses helt til venstre 140mm blæseren på bagsiden. Stagene er for-monteret og det på midten har bare en "pin" der udgør det for en skrue og det er meget lækkert så er der lidt til at holde på bundkortet medens man isætter de øvrige. Kabinettet har 7 PCI dækplader som er udført i metal og med ventilationshuller. De sidder fast med fingerskruer, som dog først kan kaldes fingerskruer efter et par ind/ud skruninger.
Så er sidepladen taget af på højre siden. Der er 3 Huller med gummityller som man kan trække sine ledninger gennem. Derud over er der flere huller i overkanten og 3 stk. på selve bundkort pladen som også kan bruges til ledningstræk. I venstre side ses de 5 pladser til 3,5" harddiske eller 2,5" enheder.
Alle ledninger til Blæserhubben og LED lyset er trukket til de to print som sidder på midten og i overkanten af kabinettet. Det eneste man selv skal montere er ledningen til bundkortets PWM CPU styring og så CPU køleren. Der er små røde labels på ledningerne der fortæller hvor de skal monteres og hele LED og blæserstyringen trækker strøm via et Molex stik.
Harddisk skufferne hænger med bagenden støttende på 2 vinkler der er stanset ud i pladen (de gule cirkler) og derudover styrer de på plads i forkanten ved at passe ned i 2 firkantede huller hvorunder fingerskruerne skrues i. I selve skuffens bund er der 4 gummityller som en 3,5" harddisk vil hvile på som resonans dæmper.
Harddisken lægges ned i skuffen og de fire skruer skrues gennem hullerne med gummityller. Stikkene på harddisken skal naturligvis vende op mod fingerskruerne.
Her er det PSU pladsen der kigges ind på. Selve PSU'en hviler ovenpå et par lange buler i bunden af kabinettet. Til siden støttes PSU'en af den indbukning der er i bundkorts pladen, så der er godt styr på selve PSU'en i alle retninger.
På bagsiden er layoutet stort set som på mange andre kabinetter fra oven er der først en lille kontakt som bruges til at skifte om LED lys er tændt eller slukket. Der er også en hvid LED der lyser hen langs I/O skjoldet og den kan man deaktivere med 2 tryk på kontakten. dernæst et hul til I/O skjoldet og ved siden af meshgitteret foran 140mm udblæsningen. I midten sidder de 7 PCI dækplader og til højre for dem er der et par store huller med gummityller så H2O folket har lidt at føre slanger ind og ud af kabinettet i. Nederst er det selve PSU pladsen. Der sidder en flange som man monterer på PSU'en og derefter kan man her fra bagsiden isætte PSU'en og sikre den med fire fingerskruer.
Så nåede vi atter bunden og hernede sidder et plastikfilter, der sikrer at PSU'en suger ren og støvfri luft. Det er rimelig nemt at fjerne (via det lille "håndtag" i forkanten, da det styres i siderne og passer ind i et hak på bagerste del af filteret. De to hvide plastikstriber i siderne er der hvor det kraftige røde lys lyser ud igennem via fire dioder en i hvert hjørne. Mellem plastikstriberne ses i overkanten en lidt skrå optrykket bule det er her en eventuel ekstra 3,5" harddisk eller SSD kan monteres på indersiden af kabinettet. Fødderne/støttepunkterne er fire kraftige plastikholdere med et godt og tykt gummiindlæg til at optage resonans fra hardwaren.
I bunden sidder der som nævnt 4 dioder der via hvid plastik oplyser underlaget som kabinettet hviler på og det er ganske kraftigt det lys der udstråler hernede, men det er dog ikke værre end at man sagtens kan holde ud at se på det også i længere tid især fordi det er indirekte.
Generelt er jeg godt tilfreds med byggekvaliteten af kabinettet og der er bestemt ingen hovsaløsninger noget sted så et næsten helt igennem lækkert kabinet på nær startknappen som jeg synes er lidt for billigt lavet.
Tak til NZXT for billederne uden Hwt logo.
Vi fortsætter og sætter hardware i kabinettet på næste side.
Anmeld
Information