Testen - I Brug
Som jeg startede med at skrive, så følger der ikke en strømforsyning med til HD260. På den maskine jeg har brugt til at teste den, har jeg ikke haft problemer med strømmen, og jeg har ikke kunnet finde en maskine som har haft problemer med det. Det betyder dog ikke at visse bærbare nok vil have problemer med at trække disken, da de kan have begrænsede muligheder for at trække den ekstra strøm der skal bruges.
Jeg havde hovedsageligt disken sat til min primære maskine, en ældre Pentium 4 NW-C 2,4GHz på et MSI 6875 NEO2 bundkort med Intel 875p chipsæt (ICH5 sydbro).
Dette setup havde ingen problemer med at trække HD260.
Testen blev udført med en Samsung Spinpoint Mp0402 40GB 2,5" harddisk, formateret med NTFS.
http://samsung.com/Products/HardDiskDrive/SpinPointMSeries/HardDiskDrive_SpinpointMSeries_MP0402H.htm
En harddisk man også kan få som bundle sammen med HD260 på EDBpriser.
Jeg har valgt at køre de almindelige tests med ATTO Benchmark og Sandra Benchmarks, selvom det egentlig er disken man så tester. Men da vi må gå ud fra at det er USB der sætter begrænsningen her, har jeg valgt at bruge disse resultater som valide, og har forsøgt at sammenligne dem med nogle af de andre enheder der er i Sandra.
ATO Benchmark kommer med et resultat der hedder 25MB/s, hvilket der ikke er så meget at sige til. Det er ganske vidst en del under de 60MB/s som Argosy siger, men det er også en rent teoretisk transfer-rate, så resultatet virker meget rigtigt.
I Sandra Filesystem Benchmark ender vi også på 25MB/s, og jeg har her forsøgt at sammenligne med nogle drev i samme klasse som den Spinpoint der er testet med. Den ligger her over de to andre USB diske jeg har sammenlignet med, så ud fra denne sammenligning, er resultatet utrolig flot.
Den sidste test, Sandra Removable Storage kommer med ca. samme resultat, 28MB/s, og her har jeg prøvet at sammenligne med nogle af de High-Speed USB Flash drev der er i Sandra. Også her er resultatet flot.
Som sagt, så er det her mere disken end selve kabinettet man tester, men jeg syntes alligevel det giver et meget godt billede af hvor god kabinettet er til at behandle de data man giver den.
Sidst men ikke mindst har jeg brugt drevet til lidt af hvert, og har kopieret filer til og fra drevet, haft det til og fra og forsøgt at efterligne dagligdagsbrug. Kabinettet fungerer rigtig godt, og kører faktisk dejlig hurtigt. Det er nemt og tage fra og sætte til, da det er ren Plug-N-Play.
En ting jeg dog godt kunne tænke mig i denne boks var muligheden for at lave skjulte partitioner, til skrøbelig data som Netbank nøgler, regnskaber, firmadokumenter eller hvad det måtte være. En funktion som nogen andre fabrikanter efterhånden har, men til 180kr. er det måske også lidt meget at forvente. Ikke desto mindre havde jeg gerne set funktionen være der.