Lyd d. 17. november. 2016, skrevet af Monberg75 0 Kommentarer. Vist: 14431 gange.
Så er det blevet tid til at tage et lille kig på højttaleren. Den er i lækkert softtouch materiale og stof. På siden af højttaleren er der to store knapper, hvor man kan skrue op og ned for lyden. Den bliver ikke meget nemmere at betjene.
I den ene ende af højttaleren finder vi powerknappen i midten, og parre knappen ved siden af. To små diskrete knapper, som er hårde nok til, at man ikke kommer til at aktivere dem ved et uheld. Når man tænder højttaleren, kommer der en lille trommelyd, og stregen i midten af knappen begynder at lyse. Skal man bruge parreknappen, trykker og holder man den inde nogle sekunder. Nu spiller højttaleren en anden trommelyd, og den lille diode i midten begynder at blinke. Når højttaleren har parret til din Bluetooth-enhed, kommer en anden trommelyd, og dioden slukker. Nu er højttaleren klar til at spille alt din dejlige musik.
I den modsatte ende af højttaleren er alle stikforbindelserne. Der er også en kraftig ring, hvor man kan fastgøre en strop. (Denne strop følger desværre ikke med højttaleren).
For at komme til stikkene er det nemmest at skrue ringen lidt op, og det gør man nemt ved at dreje på den. Så kan man tage gummidækslet til siden, og har derved nem adgang til stikkene. Man kan gøre det uden, men det synes jeg, var lidt besværligt.
Lige over USB stikket er der et lille hul. Det er en diode, der viser ladeaktiviteten. Når den lader, blinker dioden, og når den er opladet, slukker dioden.
UE Boom 2 Appen.
UE har lavet en app, hvor man kan kontrollere højttaleren. Og når jeg skriver kontrollere, så mener jeg kontrollere. Der er mulighed for stortset alt herinde. Man kan tænde og slukke den, skrue op og ned. Starte partymode, hvor man kan sætte op til 50 højttalere til at spille den samme musik. Og så er der DJ mode, hvor man kan være op til 3 enheder, som sender musik til højttalerne. Denne højttaler har mange funktioner.
Appen tilbyder også equalizer funktion. En funktion man altid mangler, når man snakker Bluetooth højttalere. Så er der en alarmfunktion, så man kan bruge den som vækkeur. Appen starter med at bede om firmwareopdatering, hvis der er en ny firmware. Også en fed ting, så de kan rette og tilpasse mulighederne i højttaleren.
Man kan slå flere forskellige ting fra og til i indstillingerne. Og der er små guides til, hvordan man får det meste ud af sin højttaler. En af de sjove ting jeg lige vil fremhæve, er TAP kontrollen. På den måde kan man 'give højttaleren smæk' og derved styre forskellige funktioner som play og pause. Det er en sjov funktion synes jeg.
Nu er det tid til at teste produktet, på næste side.
Anmeld
Information