Bundkort, Intel d. 03. januar. 2017, skrevet af freak_master 0 Kommentarer. Vist: 19036 gange.
Testmaskinen består af :
GIGABYTE Z270X-Gaming 5 BIOS F5b
Intel Core i7 6700K
8 GB Corsair Vengeance LPX 2800 MHz DDR4
Silverstone Strider Gold 1500Watt strømforsyning
OCZ Vector 180 240GB SSD
Microsoft Windows 10 professional x64
Køling:
Processoren er kølet af en Antec Kühler H20 920 V4.
Sponsoreret af Antec.com
http://www.antec.com/product.php?Per=144
Programmer:
AidaExtreme
Cinebench R15
PCmark8
wPrime
Desværre skulle det ske at mit R9 295X2 grafikkort skulle stå af, så sammenligning med tidligere Z170 bundkort kan ikke helt lade sig gøre, da jeg ingen Z170 bundkort har liggende kan jeg heller ikke lave nye benchmark. Det betyder at alle grafiske benchmarks er undladet her, da jeg må benytte mig af den indbyggede GPU. Min SSD er også blevet skiftet siden jeg har testet Z170, hvorfor jeg også har undladt denne. Jeg medtager dog alligevel PCmark 8, men disse tal skal tages med et gran salt.
Jeg sammenligner med ASRock's Z170 OC Formula og Gigabyte's Z170X-SOC Force.
Aida Extreme:
Aida Extreme bliver brugt til at se specifikationer på hele systemet og har nogle indbygget benchmarks. I denne sammenhæng bliver kun RAM benchmark brugt, der leverer resultater i Megabyte i sekundet, og nanosekunder i latency.
Her ser vi Z270 følge fint med Z170 OC bundkortet, og er foran i skrivning.
Cinebench R15:
Tester hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test der til sidst viser gennemsnits FPS.
OpenGL testen kan vi se bort fra, da denne kører på grafikkortet, som ikke er monteret med Z270X-Gaming 5. I CPU delen ser vi sjovt nok Z270 halte en lille smule, men forskellen er meget, meget lille.
PCMark 8:
Futuremark står også bag PCMark, som måler næsten alle aspekter af et system: hvor hurtigt der kan vises hjemmesider, billeder, film og afspilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, og harddiskens hastighed analyseres. Hver kategori får deres egne point, hvorefter et samlet tal udregnes. På grafen vises de individuelle kategorier og det totale resultat, som Futuremark har valgt at kalde "PC Marks".
Som tidligere skrevet skal resultaterne her tages med et gran salt, da Z270 ikke har R9 295X2 som de andre bundkort. Vi ser dog alligevel at Z270 følger overraskende godt med, og i arbejde lægger det sig faktisk forrest.
wPrime:
wPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.
I wPrime er Z270 bestemt en vinder og lægger sig markant foran Z170.
Anmeld
Information