Bundkort, Intel d. 17. januar. 2017, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 17445 gange.
Sådan tager designet og layoutet sig overordnet ud på dette M-ATX MSI B150M Mortar bundkort.
I bunden af kortet sider der fra venstre: HD Audio stik til frontpanel, et specialstik som kan bruges sammen med et PCIex1 stik 3.så følger et blæserstik, en comport, et TPM stik, et USB 2.0 stik, clear C.Mos jumpere og nok et USB 2.0 stik. Det sidste stik er systempanelet hvor kabinettets små ledninger monteres. Stikket med de 4 ben ovenover er til en eventuel buzzer/højttaler.
Det første PCIe slot er forsynet med en metalkappe for at forstærke soklen ved tunge grafikkort. Nedenunder ses et M.2. stik som er beregnet til et Wi-Fi modul. Selve audiodelen er fysisk adskilt fra den øvrige hardware og har separate printlag for hver kanal, man kan tydeligt se de specielt gode kondensatorer der er brugt i audiodelen for at hæve den samlede lækre lydgengivelse fra lydkortet.
Der er 4 RAM sokler på bundkortet og der kan isættes op til 64 GB RAM.
Et kig på strømforsyningen til CPU'en er kun udstyret med 6 faser, men det er fint nok til kørsel af CPU'en uden OC som dette bundkort faktisk heller ikke kan præstere. Det er nogle ikke så store men pænt kraftige køleprofiler der er monteret på strømforsyningens VRM moduler.
Bundkortet er udstyret med 6 SATA 6GB porte og hvis man bruger en PCI Express enhed forsvinder 2 af disse porte.
På I/O siden finder man følgende porte:
1x PS/2 Keyboard/mouse port
2x USB 2.0 porte
4x USB 3.1 Gen1 porte
1x VGA port
1x HDMI port
1x DVI-D port
1x LAN (RJ45) port
1x Clear Bios knap
1x Optisk S/PDIF out stik
5x Audio jack stik.
En beskrivelse af BIOS'ens vigtigste funktioner følger på næste side.
Anmeld
Information