Bundkort, AMD d. 22. november. 2017, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 18892 gange.
Test maskinen består af følgende hardware :
Til sammenligning:
Og alle de andre X399 bundkort der er testede.
Programmer:
3DMark
Basemark CL
Cinebench R15
AIDA EXTREME 64
wPrime
CrystalDiskMark
PCMark 10
3DMark:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder og der kan direkte sammenlignes med de helt store PC-systemer.
i 3DMark testen ses et lidt mærkeligt resultat, for ROG STRIX bundkortet er sidst i alle testene undtaget Fire Strike som det vinder helt suverænt.
Basemark CL:
Basemark CL er en test der gennemløber forskellige videnskabelige udregninger og viser f.eks. hvordan væske i bevægelse opfører sig i et kar. Til nogle af testene bruges OpenCL. Programmet håndterer også beregninger på forskellige former for video og billedbehandling samt fraktaler. Resultatet leveres som en samlet score.
Også i Basemark testen scorer ROG STRIX bundkortet en anelse mindre end de andre testede bundkort.
Cinebench R15:
Tester, hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test, der til sidst viser gennemsnits FPS.
I denne test går det straks bedre for ASUS ROG STRIX, det kommer på højde med de andre X399 bundkort og scorer bedre end AORUS og ASROCK i OpenGL testen. I den rene CPU test ligger den næsten på højde med de andre bundkort.
Aida Extreme:
Aida Extreme bliver brugt til at se specifikationer på hele systemet og har nogle indbygget benchmarks. I denne sammenhæng bliver kun RAM benchmark brugt, der leverer resultater i Megabyte i sekundet, og nanosekunder i latency.
I denne test på RAM hastigheden ligger ROG STRIX faktisk lidt over alle de andre X399 bundkort i læse og kopierings testene.
wPrime:
wPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.
Her i denne test klarer STRIX bundkortet sig ganske udmærket og ligger rigtigt fint i den korte test på 32M. I 1024M testen scorer det dog bedre end EXTREME bundkortet.
CrystalDiskMark x64:
Dette program tester ydelse fra den tilsluttede Harddisk/SSD og de forud definerede tests måler med de samme størrelser datablokke på både læse- og skrivesiden af den tilsluttede disk.
Disk testen går lidt op og ned for ASUS STRIX, det scorer dog højest i sekventiel læse testen. 4k filer er bestemt ikke noget for dette bundkort og det scorer lavest af alle testede X399 bundkort.
PCMark 10:
Dette er en ny og opdateret version som i princippet tester på samme måde som Version 8 blot med nyere programmer.
I PCMark 10 testene er det kun i den Extendede udgave at STRIX følger lidt bedre med, men generelt over alle 3 tests scorer det lavest af X399 bundkortene.
På næste side får CPU'en lidt OC.
Anmeld
Information