Styre-enheder d. 09. maj. 2018, skrevet af Monberg75 0 Kommentarer. Vist: 13807 gange.
Jeg har brugt dette tastatur over et godt stykke tid, og er blevet rigtig glad for det.
Komfort:
Tastaturet er en slim model med SX kontakter, hvilket giver en super lækker fornemmelse når man skriver. Tasterne er ikke helt så lave som på en bærbar computer, og ikke så høje som på et mekanisk tastatur. De er en mellemting.
Selvom der ikke er nogen håndledsstøtte med tastaturet, får man ikke nogen smerter under længere brug, da tastaturet er så lavt i sig selv. Det er meget i niveau med bordet.
Støjniveau:
SX kontakterne er utrolig støjsvage. Man kender niveauet fra når man skriver på et bærbar tastatur.. Det er ret lydsvagt. Det samme gælder for dette tastatur, hvor tasterne bare glider op og ned, og det er stort set kun når fingrene rammer tasten man bemærker lyd. Det er ret lækkert, og bestemt en fordel hvis man sidder på kontor med andre.
Tastelayout:
Layoutet på dette tastatur er helt standard. Der er ikke en gang en Fn-tast hvor man kan bruge alternativer på tasterne. Så hvis man er vant til standard layout, med standard størrelse taster, så vænner man sig hurtigt til dette tastatur.
Software:
Der er ikke nogen dedikeret software til dette tastatur, men man kan downloade Cherry KeyMan. Cherry KeyMan kan bruges generelt til, at programmere taster om på tastaturer. Det fungerer rigtig godt.
Lyset:
Der er ikke lys i tasterne i dette tastatur. Det er lidt en skam, men man kan jo spørge sig selv om, hvor tit man sidder på kontoret sent om aftenen med lyset slukket. Lige i forbindelse med den forventede brug af dette tastatur, er det nok lige meget om der er lys i tasterne eller ej.
Der er fint lys i dioderne for indikering af Lock funktionen. Så man er ikke i tvivl om, om noget af det er slået til eller fra.
De sidste tanker og opsummering kommer på sidste side.
Anmeld
Information