Bundkort, AMD d. 20. september. 2018, skrevet af freak_master 0 Kommentarer. Vist: 17382 gange.
Valideringslink: https://valid.x86.fr/r1d972
Generelt på disse B450 bundkort har jeg set BCLK være helt ned til 99MHz selvom den står til 100MHz i BIOS. Dette bundkort er ikke noget tilfælde, og gjorde det samme, hvor jeg så BCLK helt ned til 99,55MHz. Heldigvis har dette bundkort en clock generator, hvilket betyder at jeg kan ændre BCLK. Desværre kan man kun ændre BCLK i intervaller af 1MHz. Det giver mere kontrol men stadig ikke helt så meget som jeg gerne ville have. Dog kan det ses på CPU-Z at efter 101MHz BCLK blev sat, så holdte bundkortet også de 101MHz for det meste. Jeg så nogle små drop ned til 100,87MHz. Jeg valgte derfor at lade den stå på 101MHz, hvilket i sidste ende også gav os næsten 50MHz ekstra i forhold til de sammenlignede bundkort. Det giver naturligvis også hurtigere RAM hastighed, og gjorde at SuperPI 32M gennemførte med 3097MHz RAM istedet for 3066MHz som ved standard hastighed. Det gav mig også 3232MHz RAM hastighed i forhold til 3200MHz med de sammenlignede bundkort.
Selvom bundkortet er godt når det kommer til clock hastigheder, så er det desværre ikke helt så godt når det kommer til volt. BIOS understøtter kun offset volt, hvilket betyder at man hæver volt i forhold til standard volt. BIOS læser alt imellem 1.38 til 1.44 volt inde i BIOS når volt står til auto, men det er bare ikke sandheden. Jeg satte et multimeter på og måle lige over 1 volt. CPU-Z var heller ikke meget hjælp, da det skrev det samme. Det betyder at man potentielt kan se en volt på 1.44 og man vil derfor ikke hæve den yderligere, da det allerede er ret højt. Da jeg havde multimeter på kunne jeg dog hurtigt se at jeg fint kunne give 0.3 ekstra volt, hvilket gjorde at jeg kunne gå fra 4GHz til 4.2GHz.
Generelt synes jeg at det er et problem at aflæsningen er så langt fra, da bundkortet bestemt har muligheden for at presse meget ud af systemet.
3Dmark:
De ekstra cirka 40MHz viser sig en smule her, men sjovt nok ikke i Fire Strike. Vi ser en bedre CPU score, men samlet set stadig samme score.
Aida Extreme:
Overclocket har ikke ligefrem hjælpet RAM hastigheden. Vi ser en lidt lavere båndbredde og endda lidt højere forsinkelse.
Cinebench R15:
Her ser vi lidt det samme resultat som RAM testen. Det er gået baglæns med OpenGL, men stadig fremad i CPU testen, hvor B450-F faktisk er hurtigst.
CrystalDiskMark 6.0:
Igen ser vi et sjovt resultat, med mindre ydelse flere steder, men mere ydelse kun i 4K Q1T1 læs og skriv.
PCmark8:
Her ser vi tilgengæld en fremgang over hele linjen.
PCmark10:
Igen ser vi en god fremgang af ydelsen med overclocket, men B450-F er stadig en bag AB350N.
SuperPI:
Her ser vi uden tvivl B450-F være absolut hurtigst.
wPrime:
I 32M lægger B450-F sig forrest, men i 1024M falder det en smule bagud i forhold til AB350N.
Anmeld
Information