Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: BPM
Oversættelse: BPM

Pristjek på Pricerunne 6899,00
Produkt udlånt af: Huawei
DK distributør: n/a

Test

 

Jeg har selv Huawei Mate 10 Pro og var derfor meget opsat på at se hvad forskellen ville være. Se hvad der er forbedret på Huawei Mate 20 Pro og lade mig lokke til at opgradere min egen smartphone (måske?).
Det var nemt nok at starte Mate 20 Pro op og få opsat diverse brugere, indstille mail, google account, hente apps jeg normalt selv benytter og så gå tanden videre efter den havde ladt op.
Super charge laderen fungere super godt. Fra 20% op til 95% på ca. en halv time. det var ganske imponerende. og når man samtidig opdager hvor længe smartphonen holder strøm, selv om man benytter den tit og til mange ting, så bliver man glad i låget.

Kameraet på Mate 20 Pro kom hurtigt i brug. Jeg fik taget en masse billeder og afprøvede zoom funktionen som jeg var ret imponeret over. Der skulle meget til før man ikke kunne se hvad det var man tog billede af. Hvorimod på Mate 10 Pro bliver det hurtigt sløret i forhold til. Især til landskabsbilleder er denne zoom funktion god.
Jeg tog også makrobilleder og kunne virkelig få mange detaljer med. Da man så samtidig kan lege med lyset og få "levende farver" så kunne billederne i det hele taget, blive mere spændende. Jeg kan dog rent personligt bedst lide naturlige billeder, men det er stadig en sjov detalje. Næsten som en slags redigering af billedet på forhånd.
Og så kunne jeg tage billeder om natten... ja, den fuktion blev jeg aldrig helt gode venner med. Måske fordi jeg ikke rigtig havde noget lys i baggrunden, men benyttede det hvor der virkelig bare var mørkt og derfor ikke rigtig kunne få så meget ud af det.
Selfier kunne man lege med og indsætte filtre på som gjorde man fik forskellige "masker" på. Meget sjovt, men nok mest egnet hvis man benytter sociale medier hvor man tit deler fjollede billeder af sig selv.
Leica kameraet stikker lidt ud på bagsiden, hvorfor det vil være en god ide med et cover, så man ikke har den kant. Men det er ikke noget man ellers lægger så meget mærke til. Så det er integreret pænt.

Fingeraftrykslæseren fungerede upåklageligt, også med våde fingre, og ansigtsgenkendelsen ligeledes. Faktisk grundet ansigtsgenkendelsen, følte jeg aldrig rigtig at telefonen var låst. Men en god ting at have med da det så er knap så spændende for andre at kigge i ens telefon. Og da man samtidig kan indstille en kode så er der i den grad frit valg på hvordan man ønsker at låse og låse Mate 20 Pro op. Selv i mørke og i regnvejr virkede ansigtsgenkendelsen fint. Men den registrere så også omkring 30.000 punkter så der skal meget til før den ikke kan genkende brugeren.

Telefonen er yderst hurtig i brug og skærmen er tydelig. Der er øjenkomfort som kan slåes til, og det gør at man kan sidde i længeret tid og kigge på skærmen, uden at blive træt i øjnene. Den syntes jeg dog ikke er ligeså effektiv som den er på lillesøsteren Mate 10 Pro. Til gengæld er det almindelige skærmlys rigtig godt og når man finder det niveau man læser bedst ved, så kan man sagtens læse i længere tid på skærmen, uden det genere øjnene. Den reagerer hurtigt når man swiper og der er ingen nølen nogen steder.

Lyden var fin og tydelig under samtaler. Både almindelige opkald og messenger gik fint igennem og det var ligeledes nemt at indstille ringetoner, og andre lyde. Jeg har aldrig kunne forstå at man vil have tastetoner, men de er der hvis man ønsker dem. Højtalerne levere en fin ren lyd hvad enten man spiller musik, spiller spil eller bliver ringet op. Selvfølgelig er der ikke det store bundtræk i bassen, men man får alligevel en udemærket oplevelse, hvis man ser en musikvideo på youtube eller en film via fx netplay, netflix eller lign.

Jeg var tilfreds med hvor længe den kunne holde batteri. Jeg manglede sjældent strøm og på en uge ladede jeg den kun fuldt op 3 gange. Hvoraf den første gang var det døgn den skulle lade op da jeg modtog den til test. Og hvad enten jeg brugte den til spil, opkald, beskeder, diverse apps, gps med mere, eller jeg blot lod den ligge og kun benyttede den til lige at tjekke en avis i ny og næ, så var den på ingen måde strømslugende. Så det er et stort puls og klart en grund til jeg godt kunne overveje den smartphone selv. For de fleste smartphones går hurtigt døde når man bruger dem til mere end blot de gængse dagligdagsting.

Jeg savnede et cover under testen, for jeg havde nogen gange hvor jeg var bange for at tabe telefonen. Den er meget glat og da den samtidig er meget tynd, så skal man lige minde sig selv om at man har en smartphone i hånden. Men med cover på havde jeg ikke tænkt videre over det.

Da jeg samtidig havde mulighed for at afprøve et smartwatch (Huawei watch GT) benyttede jeg derfor en app til dette. Og den var nem at gå til og telefonen og uret snakkede fint sammen. Selv om det i starten lige drillede lidt at få dem parret. Men det kørte på skinner, da det først var igang. Og man kunne styre det meste på uret via telefonen, så det var nemt at gå til og gjorde at jeg fik brugt telefonen til noget mere end jeg ellers ville, da jeg pludselig tog mig selv i at finde det interessant at se de ture jeg trackede og følge med i mit søvnmønster og lignende.

Selve smartphonen er rar at tale i, fordi den ikke er for tung. Og da det ikke er en stor klods, bliver man ikke træt af at sidde med den. Samtidig har den et pænt udtryk og skiller sig lidt ud fra mængden, hvilket jeg personligt godt kan lide. Ja den har som andre smartphones på markedet de rundede kanter, men fordi den virker mere smal i det hele, så er den ikke så iøjnefaldende. Og det samspil af at den er flot men enkel kan jeg vældig godt lide.

Jeg hentede PUBG og gik i gang med at spille. Og det gik over alt forventning. For det første var den hurtigt til at hente og installere spillet, for det andet kørte spillet fejlfrit. Dog blev 20 pro´eren utrolig varm at sidde med, næste for voldsomt til sidst. Men den kører spillet uden problemer. Mate 20 Pro loader næsten dobbelt så hurtigt som min egen Mate 10 Pro, det må siges at være en forbedring.

Vi (min kone og jeg) har desværre ikke kunne få den til at gå på vores private netværk, hvilket vi ikke har kunne forstå. For alle andre steder har det ikke været et problem at logge på et netværk. Men det har bøvlet herhjemme så vi mistænker at det måske ikke er telefonen den er gal med, da den ellers har virket upåklageligt.

 

Lidt Benchmark til sidst.

Der kan man virkelige se forskellen. Masser af power i den nye Kirin 980 chip.



 

Samme billede som før, der er virkelig knald på den nye Kirin 980.



 

 

Næste side: Kamera