Strømforsyninger d. 28. marts. 2019, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer. Vist: 6088 gange.
HWT's testbænk består af en kæmpe køleplade hvorpå der er monteret 6 industri MOSFET transistorer, der kan trække i alt 2800 watt. De er styret af et elektronisk målesystem, der indsamler data om afsat effekt. Altså en computerstyret variabel modstand i princippet. Corsair SF750 er testet fra 10 % til 110% belastning. En moderne strømforsyning skal kunne klare 10 % over specifikationen uden at gå ned. Som sædvanligt har jeg mit PICO oscilloskop på for at måle elektrisk støj, og mit SparOmeter for at kunne beregne effektiviteten. Jeg har belastet alle fire 12 V kanaler i testeren ved at bruge de to CPU EPS 12 V kabler og de to PCIe kabler. Måleskemaet kan du se herunder.
3V (V) | 3V (A) | 5V (V) | 5V (A) | 12V (V) | 12V (A) | Watt ud | Watt ind | Effektivitet % | Load |
3,36 | 0,5 | 5,07 | 0,5 | 12,11 | 6 | 75 | 81,3 | 92,3 | 10% |
3,36 | 1,0 | 5,07 | 0,75 | 12,10 | 12 | 150 | 157,8 | 95,1 | 20% |
3,36 | 1,75 | 5,07 | 1,25 | 12,09 | 18 | 225 | 237,2 | 94,9 | |
3,36 | 2,0 | 5,07 | 2,0 | 12,09 | 24 | 300 | 316,8 | 94,7 | fan 340 |
3,36 | 2,25 | 5,07 | 2,5 | 12,08 | 30 | 375 | 395,1 | 94,9 | 50% |
3,35 | 2,75 | 5,07 | 3,0 | 12,07 | 36 | 450 | 475,0 | 94,7 | |
3,35 | 3,5 | 5,07 | 4,0 | 12,07 | 42 | 525 | 559,3 | 93,9 | |
3,35 | 4,25 | 5,07 | 4,5 | 12,06 | 48 | 600 | 641,6 | 93,5 | hørbar |
3,35 | 5,0 | 5,07 | 5,0 | 12,06 | 54 | 675 | 724,4 | 93,2 | |
3,35 | 5,5 | 5,07 | 5,75 | 12,05 | 60 | 750 | 809,3 | 92,7 | 100% |
3,35 | 6,25 | 5,07 | 6,5 | 12,05 | 66 | 825 | 896,1 | 92,1 | 110% |
-------- | --------- | ----------- | --------- | ------------ | X-load | ------------- | -------- | ||
0 | 20 | 0 | 100 | 117,8 | 84,9 | ||||
20 | 8 | 0 | 100 | 125,9 | 79,4 | ||||
0,5 | 0 | 8,25 | 100 | 107,1 | 93,5 |
Igen imponerer SF indmaden, der tilsyneladende ikke har noget problem med at blive strukket helt op til 750 watt. 3,3 V og 5 V spændingerne står fuldstændigt stabile, og det er nærmet latterligt lidt der tabes på 12 V siden. SF750 klarer at lavere 60 ampere med et spændingstab fra 6 ampere på kun 0,06 volt. Det er der ikke ret mange PSU'er på markledet der kan matche. Spændinerne er målt i stikket for enden af kablerne.
For at klare varmen fra 750 watt er der optimeret på elektronikken for at gøre den så effektiv som muligt. Det resulterer i en 80+ Platinum certificering, der er den næsthøjeste på skalaen. PSU'en skal overholde 92 % effektivitet ved 20 % belastning, 94 % ved halv effekt, og må falde til 90% effektiv ved fuld udstyring. Diagrammet ser du herunder.
SF750 har ingen problemer med at holde sig over 80+ Platinum tendenskurven. Der hvor man må forvente at SF 750 kommet til at arbejde mest holder den et utroligt flot gennem snit for effektiviteten på lige under 95 % helt op til 450 watt. Jeg har faktisk ikke kunnet pine den ned under 92 % effektivitet på noget tidspunkt. Det er absolut topklasse for en hvilken som helst PSU lavet til PC brug. Det giver faktisk mening med den ATX adapterplade, for med SF750 kan du trække de fleste moderne PC'er selv med store CPU'er og grafikkort.
Blæseren er slukket helt op til jeg runder 350 watt belastning på testeren, og den siger ikke meget når den kører. Ved 600 watt kontinuerlig effekt er den dog hørbar og skruer yderligere op for omdrejningerne når vi går mod maks. Men decideret ubehagelig bliver den ikke. Styringen er meget præcis og der er ike noget varme-efterslæb når man eksempelvis, som jeg gjorde under testen, går fra 825 watt ned på 400 watt. Blæseren spinner ned inden for 2 sekunder og rammer et niveau hvor den ikke er hørbar. Blæseren forbliver dog tændt, også selv om jeg skruer helt ned på 50 watt og lader PSU'en stå 10 minutter. Den reagerer også fint på 3,3 V og 5 V linjerne. Trækker du de maksimale 20 A fra 3,3 V linjen så kører blæseren maks omdrejninger.
Den elektriske støj/ripple er heller ikke noget at skrive om. Hvis jeg holder et meget kritisk øje på målingen herunder, der er udført ved 60 ampere på 12 V sinde, så kommer jeg ikke over 20 mV peak værdi. Det er i den lave ende, og cementerer bare at SF750 er et fremragende stykke elektronik.
Konklusion på næste side.
Anmeld
Information