Test: Cougar Havoc BT headset

Lyd d.  13. august. 2019, skrevet af neemos 0 Kommentarer.  Vist: 6599 gange.

Korrekturlæser: Ferns
Billed behandling: neemos
Oversættelse: Ferns

Pristjek på  0,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

 

 


Headsettet er blevet testet i min dagligdag, både til musik / podcast, gaming og telefoni.


Jeg er efterhånden en "erfaren" tester (mand) og læser derfor sjældent instruktionerne til at starte med, og der kan jeg glæde alle af samme køn, det er utroligt nemt at koble Cougars Havoc BT op til bluetooth. Jeg har hovedsageligt brugt headsettet i forbindelse med min telefon, Huawei p30 pro, og det har fungeret gnidningsfrit. Det tog mig under 2 minutter at regne ud, hvordan man fik Havoc BT i pairring mode og derefter var det bare at tilføje headsettet på min telefon.,

Hvem sigter Cougar så efter med dette headset? Ja jeg var faktisk selv lidt i tvivl og er det på sin vis stadigvæk, da Cougar på deres hjemmeside markedsføre det med denne tekst "Amplify the Life Gaming Presence" som jo godt kunne indikere at headsettet også er til gaming. Men jeg tror at de har været lidt for "smarte i en fart" og med vilje har smidt ordet gaming med ind i teksten, for at fange eventuelle gamere, fyyyha markedsførings afdeling.

Men fungerer det så til gaming er der så nok nogen der spørger sig selv? Til små simple spil, ja der vil det være fint nok, men når lyden bliver for kompleks, så kniber det en smule for Havoc BT. Det er lidt som om det kæmper for at følge med og det giver udtryk i at lyden bliver en anelse til den skingre side i forhold til hvad jeg personligt kan lide. Dog vil jeg sige at det uden de helt store problemer sagtens kan bruges til gaming, såfremt du har bluetooth i din computer.

Hvordan så med musik? Der er jeg blevet positivt overrasket efter jeg startede med at prøve headsettet til gaming. Det har en virkelig fyldig lyd, dog på en betingelse, og det er at man får vinklet ørepropperne korrekt, sidder de en smule forkert, så er det som om at lyden "ryger ud af ørene" hvis det giver mening, altså som om at lyden bliver reflekteret i ørene og ryger ud istedet for ind. Når ørepropperne er sat helt i, så bliver lyden inde i øret, og giver dermed et markant anderledes lydbillede.
Jeg er typen der lytter til alt slags musik, så Havoc BT har været en del igennem, og over hele linien må jeg sige at jeg er virkelig tilfreds med lyden. I dakkedak afdelingen finder man en dejlig tung bas i headsettet og i rock afdelingen finder du en dejlig klar lyd. 

Komforten, ja her halter det desvære en del i min optik. Det føles lidt som om man har kigget på hvad andre har lavet og tænkt, det fixer vi hurtigt og nemt. Men der er desværre et par ting der virkelig irriterer mig og som gør at jeg har svært ved at bruge headsettet til det som det vist er tiltænkt, nemlig til den aktive type .


Som man kan se på billedet ovenover, så sidder batterierne/kontrolenheden utroligt tæt på selve ørepropperne, og det gør desværre at der er temmelig meget vægt der trækker ned af i ørepropperne. Det har gjort at man har følelsen af at de er lige på nippet til at ryge ud hele tiden, og det er absolut ikke en behagelig følelse når man f.eks er ude og løbe. Det har de dog prøvet at løse ved hjæp af de såkaldte "ørekroge" og det virker som sådan også okay, omend man stadigvæk mærker trækket. Min eneste anke er bare at jeg personligt har det som om der er en flue der sidder og kravler rundt på mit øre, da krogen sidder udepå selve øret. 

En anden ting jeg ville ønske de havde lavet anderledes i forhold til komforten, det er en så simpel ting som at lave selve ledningen / nakkebåndet en smule længere, da det helt klart ville modvirke noget af de træk man oplever i ørepropperne, og dermed ville komforten være markant bedre. Nu den er så kort, så er det med til at trække i ørepropperne, og med en længere ledning ville man også kunne have rykket batterier /  kontrolenhed til mere optimalt sted.

Batteritiden, den er jeg dog imponeret over, og Havoc BT holder uden problmer en hel arbejdsdag med podcasts og musik, Cougar selv har ratet dem til at kunne holde i max 8 timer. 


På næste side kommer konklusionen.