Test: Roccat Vulcan 121 AIMO RGB Gaming Keyboard

Styre-enheder d.  28. november. 2019, skrevet af Monberg75 0 Kommentarer.  Vist: 6726 gange.

Korrekturlæser: Ferns
Billed behandling: Monberg75
Oversættelse: Ferns

Pristjek på  1059,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

 

 

Roccat Vulcan 121 er blevet brugt flittigt den sidste uges tid for, at få et godt indblik i, hvordan det er at skrive på.

 

Kontakterne:
 

Roccat Titan kontakterne, er Roccats egne kontakter. Dette tastatur er leveret med deres Speed model, som er lidt at sammenligne med Cherry MX Speed kontakterne. De føles som Cherry MX Red at skrive på, da de er linære, men de aktiverer utrolig hurtigt. Man skal kun lige røre dem,. så er de aktiveret. Rejseafstanden på kontakerne er lige over 3mm, men de aktiveres på under 1,5mm. Hvis man kan vænne sig til ikke at trykke tasterne helt i bund, kan man skrive/trykke utrolig hurtigt på dette tastatur.

Selve kapperne på tastaturet er utrolig små og tynde. Ikke nok med det, så har de ret skarpe kanter, faktisk lidt for skarpe til min smag. Jeg har flere gange oplevet fornemmelsen af, at fingrene har 'siddet fast' på tasterne på en eller anden måde. Det er lidt ubehageligt, og man skal virkelig vænne sig til disse nye knapper. Når man har vænnet sig til dem, er jeg nu ret sikker på man vil elske dem.
 

 


Komforten:
 

Den medfølgende håndledsstøtte gør efter min mening en himmelvid forskel, om tastaturet er komfortabelt at skrive på. Tasterne er ret høje, da det jo er et mekanisk tastatur med kontakter i fuld højde, og det giver et ret skarpt knæk i håndled, hvis man ikke har støtte med. Med støtten får man en langt bedre vinkel på håndled, så man kan sidde og skrive i meget længere tid end uden.
 


Tastaturet kan også vinkles, så det er hævet over underlaget. Nogle kan lide det, andre kan ikke. Personligt er jeg fan af vinkel på tastaturet, men jeg har også tastaturet stående ret foran mig, og ikke som nogle gamere har det, helt på skrå. Så for mit vedkommende, er tastaturet altid med udfoldede fødder under.
 

 


Lyden:
 

Det tastatur jeg bruger til hverdag, er et membrantastatur. Det er den mest støjsvage tastaturtype man kan få. Dette tastatur er mekanisk, så det larmer lidt mere, dog ikke helt frygteligt meget mere. Det er faktisk et af de mere støjsvage mekaniske tastaturer jeg har skrevet på. Typisk vil man tydeligt kunne høre stabiliseringsbaren under mellemrumstasten, men den er ikke så tydelig på dette tastatur, som jeg har hørt på andre tastaturer. Det er også som om selve vandringen og anslaget på disse kontakter ikke larmer så meget, som nogle Cherry kontakter blandt andet gør. Der er ikke klik eller taktil feedback i disse kontakter hvilket gør, at tastaturet heller ikke larmer så meget på den front.
 

 


Lyset:
 

Lyset i tastaturet er meget tydeligt og åbent. Man kan faktisk godt blive lidt blændet af det, hvis man kører tastaturet på fuld styrke. Heldigvis kan man justere styrken til det behov man nu har, så det er ikke et problem.

De lave tastekapper gør, at der kommer utrolig meget lys ud under kapperne. Det vil nogle elske og andre hade. Lyset kan jo tilpasse til ens eget helt individuelle behov, om det er store effekter eller fast lys, er helt op til en selv.
 

 

På sidste side tager vi konklusionen.