Lyd d. 30. marts. 2020, skrevet af Monberg75 0 Kommentarer. Vist: 7866 gange.
Transportkassen som følger med til headsettet er en robust hård kasse med læder udenpå. Man kan have alt tilbehøret med sig, så man ikke skal lade noget ligge og flyde i en anden taske eller noget. Der er plads til det hele.
Selve headsettet kan foldes helt sammen, så det næsten ikke fylder noget. Det er super smart, hvis man har det med uden tasken, for så kan det være i en god jakkelomme, eller i en lille håndtaske. Dog savner man lidt Bluetooth, når man skal bruge det på farten, da mange smartphones ikke har stik til lyd mere, eller også er det USB-C man skal bruge.
Ørepuderne er dejligt bløde, med blødt kunstlæder over sig. De er lavet i memory skum, som bliver blødt og tilpasser sig ørerne når det bliver varmt. Hullet til ørerne er 6cm på den høje led, og 3,5cm på den anden. Det betyder faktisk, at jeg ikke kan have øret inde i ørekoppen, så hvis man hader headsets der sidder på øret, så skal man nok overveje om dette er det korrekte valg af headset.
På venstre ørekop finder vi alle knapperne samt mikrofon og lyd stikket. Der er omskifter til, om man vil køre trådløs eller med kabel samt samt en knap til at styre musikken med. Den aflange knap er en trykkknap, hvor man kan pause eller skippe musikken. Til sidst er der volumen kontrollen, som samtidig er knap for at slukke mikrofonen. Der er lydfeedback på slukning af mikrofon, når man kører trådløs.
På den højre ørekop finder vi den indbyggede mikrofon samt ladestikket med USB-C stik.
Mikrofonen til headsettet er jo med aktiv støjdæmpning, så der er hul på begge sider af den, så den kan optage og fjerne den støj der er i rummet. Det store hul på billederne herunder er det hul der vender væk fra en, hvor det lille hul vender imod munden. Mikrofonen monteres i headsettet med et stik som er formet så det låser mikrofonen i en fast stilling. På den måde kan mikrofonen ikke dreje.
Den trådløse adapter er forholdsvis stor, og ASUS har valgt at lave den vinklet på en eller anden måde. Omformeren er en fin lille kort omformer, men den gør så også, at det hele stikker ekstra langt ud fra computeren. Det skal man lige have i baghovedet.
Lade kablet er et standard plastikkabel, så der er ikke så meget fikumdik omkring det. Der er dog printet ASUS ROG logo i begge stik, så man ved hvor det hører til.
Lydkablet er et lækkert stof kabel. Stikkene er robuste, men til gengæld også lidt voldsomme, hvis man har det i sin mobil i lommen.
Lad os kigge på den tilhørende software på næste side.
Anmeld
Information