Styre-enheder d. 10. januar. 2020, skrevet af Gripen90 0 Kommentarer. Vist: 5583 gange.
Vi tager i dag et kig på endnu et produkt fra QPAD og i denne gang i form af et tastatur. Vi så tidligere på QPAD DX30 mus og hvor den måske fik hård men velfortjent kritik med på vejen, så er vi glade for at QPAD lytter og giver os chancen for at teste deres produkter. I dag er jeg især spændt på deres tastatur nu hvor QNAP har Darfon Electronics i ryggen med 25års erfaring i design af tastaturer. Lad os derfor straks tage et kig på QPAD MK40, som er udstyret med membranical tastatur.
QPAD er for mange ikke et ukendt navn. Det opstod i Stockholm Sverige i 1992 af Christer Kornback, som selv var en hardcore gamer der mente, at der manglede noget ordentligt udstyr til spilleren. Kendt blev QPAD først for deres musemåtter at høj kvalitet, for derefter langsom at bevæge sig ind på mus og tastatur området. Efter 1997 hvor QPAD leverede dedikerede gaming musemåtter til Swedish Quake Championship, da gik det stærkt for virksomheden i en årrække.
I den senere tid har vi ikke hørt meget til QPAD, men på deres hjemmeside skriver de, at året 2019 vil være deres comeback år efter at Darfon Electronics med mere end 25års erfaring i at producere tastaturer og mus har overtaget dem. I dag leverer QPAD mus, tastaturer, headsets og selvfølgelig musemåtter.
Anmeld
Information