Test: MSI Immerse GH30 gaming

Lyd d.  27. marts. 2020, skrevet af neemos 0 Kommentarer.  Vist: 4949 gange.

Korrekturlæser: Ferns
Billed behandling: neemos
Oversættelse: Ferns

Pristjek på  327,00
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: n/a

Test

 

 


Kvalitet

MSI Immerse GH30 gaming headsettet er et såkaldt entry level headset, og prisen afspejler også dette, den er i skrivende stund 327,-. Derfor kan man selvfølgelig heller ikke forvente den samme kvalitet som man kan fra et 1500,- headset.

Selve kvaliteten på GH30 headsettet er ganske fornuftig, det virker ganske robust, selvom det er ganske let. Det er hovedsageligt lavet af let plastik, der dog ikke flexer synderligt meget når man tvister det. Overfladen på ørekopperne virker til at være af god kvalitet, og ligner ikke umiddelbart noget der begynder at flække eller gå i stykker på andre måder.


Ergonomi

Det første indtryk af ergonomien er at den faktisk er ganske behagelig, headsettet er ganske let og vejer ikke mere end 220 g. hvilket ikke er særligt meget når vi snakker om et komplet headset. Dog har de i min optik begået lidt af en brøler, headsettet er simpelthen utroligt stort. Selv ved den mindste indstilling kan jeg ikke passe det, og det ender med at hænge på mine øre. Heldigvis vejer det ikke alverden, men det er nok til at det genere mig en smule ved længere tids brug.
 


Her ses GH30 headsettet på mit hoved, og her hænger det på mine ører. Som man kan se, så rører selve hovedbøjlen mig kun lige akkurat, og det er altså på den mindste indstilling. Jeg har et nogenlunde fornuftigt størrelse hoved, og jeg mener at MSI har skudt helt ved siden af med størrelsen på dette headset, medmindre vi har misforstået noget, og dette headset er til mennesker der har enormt store hoveder (hvilket ikke står nogle steder på kassen).

Hvis vi ser bort fra størrelsen på headsettet, så er Immerse GH30 headsettet faktisk dejligt behageligt, hovedsageligt på grund af sin lave vægt. Ørekopperne er dejligt bløde og selv ved længere tids brug oplevede jeg ikke noget ubehag. Det eneste ubehag jeg oplevede var på grund af at headsettet hang på mine ører, men det giver jo sig selv.


Gaming / Generelt

Overordnet set så er det faktisk en ganske fornuftigt headset til prisen, som i skrivende stund er 327,-. Man hverken kan eller skal forvente topydelse når vi er i entry level gruppen, men fornuftig lyd kan man godt tillade sig at forvente i denne prisklasse.

Immerse GH30 leverer en ganske overbevisende præstation når det kommer til gaming, og lyden er både fyldig og rund og ganske præcis. Det er først når der kommer virkelig gang i lydbilledet at man kan høre at det kniber lidt. Det er ikke noget der er ødelæggende for lydbilledet, men det bliver bare en smule mudret når der er lidt for meget gang i den på en gang.

Dog har jeg oplevet lidt problemer når det kommer til at lytte til musik på dette headset, lyden bliver simpelthen mudret når man giver den gas med dakke dak musik, driverne kan simpelthen ikke følge med. Det skal dog siges at så længe man ikke skruer helt op for volumen, så spiller Immerse GH30 headsettet ganske fint i alle musik genrer.

 


På næste side runder vi testen af med konklusionen Immerse GH30 headsettet.