Bundkort, Intel d. 07. juni. 2020, skrevet af freak_master 0 Kommentarer. Vist: 9333 gange.
Testmaskinen består af:
Gigabyte Z490 AORUS Xtreme BIOS F6b
Intel Core i9 10900K
Gigabyte RTX2070 Gaming OC 8G
16GB Crucial Ballistix 3600MHz DDR4
Silverstone Strider Gold 1500Watt strømforsyning
Samsung 840 PRO 256GB SSD
Microsoft Windows 10 professional x64
Køling:
Desværre er monteringen til min Antec køler til denne platform gået i stykker, hvilket betyder at den eneste mulighed jeg har for at køle CPU'en, faktisk er min modificeret Mach II GT. Køleren er faktisk en fryser, der er ombygget til at koncentrere hele dens kølekapacitet kun til et lille område, som monteres på CPU'en. Det betyder at vi nemt ser minus grader på CPU'en. BIOS skrev konstant -11 grader og det lille display der skriver CPU temperatur, skrev konstant 255 grader, hvilket betyder at temperaturmålerne på bundkortet ikke længere kan følge med. Dette ændrer ikke resultaterne på denne side, men det vil hjælpe mig med overclocking.
Programmer:
3Dmark
Aida Extreme
Cinebench R15
PCmark10
Superpi
wPrime
Til sammenligning bruger jeg den tidligere generation da vi endnu ikke har testet flere Z490 bundkort. Bundkortet er derfor et ASUS Maximus XI APEX med en 9900K i.
3DMark:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder, så det direkte kan sammenlignes med de helt store PC systemer.
Generelt ser vi Z490 være en smule foran Z390, det er dog ikke ret meget.
Aida Extreme:
Aida Extreme bliver brugt til at se specifikationer på hele systemet og har nogle indbygget benchmarks. I denne sammenhæng bliver kun RAM benchmark brugt, der levere resultater i Megabyte i sekundet og nanosekunder i latency.
Det ser ud til at ASUS bundkortet har været en smule bedre til at sætte sekundære og tertiære RAM timings på Z390 end Gigabyte har været på Z490. Forskellen er dog minimal.
Cinebench R15:
Cinebench tester hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede, ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test, der til sidst viser gennemsnits FPS.
Her kan ASUS bestemt ikke følge med. 10900K har 2 ekstra kerner og en højere clock frekvens, så det er ikke underligt at Z490 er forrest.
PCMark10:
Nyeste udgave af PCmark er ikke inddelt i kategorier, men man får istedet en samlet score.
Igen er det ikke så underligt at se Z490 være foran.
SuperPI:
SuperPI er et program, der sætter CPU'en til at udregne tallet PI. PI kender vi fra matematikkens verden, hvor man bruger PI i udregning af cirkler. Tallet PI er formodet at være uendeligt. Rekorden blev lavet i december 2002, hvor Yasumasa Kanada fra Tokyo Universitet fik udregnet over en billion (1.241.100.000.000). Det vil naturligvis kræve en rigtig voldsom supercomputer at udregne dette, og programmet her går "kun" til 32 millioner.
I 1M er det TUF kortet der er hurtigst, men i 32M er det Z370-G.
wPrime:
wPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.
Med sine ekstra kerner kan Z390 platformen bare ikke følge med den nye Z490 platform.
Anmeld
Information