Test: Zalman CNPS17X cpu-køler

Køling d.  22. juni. 2020, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer.  Vist: 7153 gange.

Korrekturlæser: Ferns
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Ferns

Pristjek på  449,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test og overclockning

 

 

Med det indledende på plads, er jeg nu klar til at teste ZALMAN CNPS17X køleren. Proceduren er: CPU "stress" test ved CPU-Z Stresstest.

- Idle temperaturer aflæses efter reboot og 15 min idle
- Load temperaturer aflæses efter reboot og 15 min CPU-Z stress CPU test
- Støjniveau måles både ved idle og load med en APP på mobilen kaldet lydmåler, den måler dB niveauet som et gennemsnit over et minut.

 

Testmaskinen består af :

  • Bundkort: GIGABYTE X570 AORUS PRO BIOS Ver. 12e
  • CPU: AMD RYZEN 5 2700X 3,7 GHz
  • PSU: Cooler Master G750M
  • RAM: 2x8GB RADEON G.Skill Sniper 3466 MHz
  • Grafikkort: ASUS Strix Geforce 2070 OC 8GB
  • SSD: Gigabyte AORUS NVMe Gen4 M.2 1TB
  • OS: Windows 10 Pro
  • Køling: ZALMAN CNPS17X

 

Til sammenligning:

  • Corsair A500
  • Cooler Master Masterair MA620M
  • Noctua NH-U12A
  • Cooler Master HYPER 212 Black Edition.

 

Testprogrammer:

  • CPU-Z Stresstest.
  • APPen "lydmåler"
  • RYZEN Master og Core Temp til temperaturmåling.

 


Vi starter med stock, som er 3,7 GHz med turbo slået til.

 

Jeg har brugt det Fractal Design R6, som nu er mit testkabinet til kølere. Jeg indstillede BIOS til at køre kabinet blæserne ved "Silent", fordi det nærmest gør dem lydløse. Denne køler har PWM styret blæser.
 


Når PC'en bare står og laver ingenting, ligger både støj og temperatur i den særdeles gode ende af de testede kølere og ZALMAN CNPS17X løber med sejren i dB testen.
 


Så er der blevet lagt load på ved stock. Temperaturen er nu oppe på 62 grader, hvilket er langt fra de 85, som RYZEN 2700X kan tåle som max. Det placerer ZALMAN køleren helt på linje med flere af de andre High end kølere. De 22,1 dB lyder ikke af meget og det er faktisk lige så totalt stille som under IDLE testen og det er jo ganske godt klaret af ZALMAN køleren.

 

 

Overclocking:

 



Her ses resultaterne ved OC som blev opnået med RYZEN Master softwaren.
 


Her ses Idle resultaterne ved de 4,3GHz. Her er ikke den store ændring, kun brøker på støjen og 4 grader på temperaturen.
 


Ved OC har ZALMAN køleren en anelse sværere ved at følge med Noctua og de andre kølere, men den kommer dog ikke over 75 grader. Blæseren er blevet lidt mere hørbar, men stadig ligger støjen kun på 27,1 dB hvilket er det bedste resultat af de luftkølere jeg har med i testen.

 


Installation følger på næste side.