RAM d. 02. april. 2021, skrevet af freak_master 0 Kommentarer. Vist: 4228 gange.
Testmaskinen består af:
GIGABYTE Z590 AORUS PRO AX BIOS F4
Intel Core i9 10900K CPU
GIGABYTE GeForce RTX 2080 Super WaterForce OC 8G
16GB AORUS 4800MHz RAM
Silverstone Strider Gold 1500Watt strømforsyning
Samsung 840 PRO 256GB SSD
Microsoft Windows 10 professional x64
Køling:
Desværre er monteringen til min Antec køler til denne platform gået i stykker, hvilket betyder at den eneste mulighed jeg har for at køle CPU'en faktisk er min modificeret Mach II GT. Køleren er faktisk en fryser der er ombygget til at koncentrer hele dens kølekapacitet kun til et lille område der monteres på CPU'en. Det betyder at vi nemt ser minus grader på CPU'en. BIOS skrev konstant -11 grader, hvilket betyder at temperatur målerne på bundkortet ikke længere kan følge med. Dette ændre ikke resultaterne på denne side, men det vil hjælpe mig med overclocking.
Programmer:
Generelt er test af RAM meget svært, da selv ved standard hastighed er der mange parametre der skal styres, og bundkortet har automatisk kontrol over sekundære og tertiære timings. Det samme bundkort kan godt træne RAM forskelligt, hvorfor det er svært at få RAM indstillingerne sat helt ens, men det kan give os et billede af ydelsen. Jeg har desuden skruet CPU'en op på de 5.1GHz for at undgå en eventuel flaskehals.
Da vi ikke har testet RAM kits i meget lang tid har jeg heller ikke noget at sammenligne med udover det sæt jeg normalt bruger i mit test setup, hvilket er et 2x8GB G.Skill TridentZ 4133MHz, som har 19-21-21-41 timings med XMP profilen aktiv.
Overclocking:
Da denne Z590 platform er meget ny, kan ASRock's timing configurator ikke genkende SM bussen, hvorfor programmet ikke kan læse nogle timings. Jeg har derfor valgt at tage billeder af BIOS hvor de overclocking indstillinger jeg kunne komme frem til står.
Sættet ville aldrig rigtig over de 4700MHz, dette kan være fordi RAM controlleren i denne 10900K CPU ikke helt kan følge med. Jeg kom dog ret tæt på de 4800MHz, og det var muligt at gøre en smule ved timings selvom RAM controlleren var rimelig presset i forvejen. Den måde sættet opføre sig på fortæller mig at vi ser Hynix CJR/DJR chips her, hvilket er den eneste type Hynix chips der har mulighed for at løbe så stærkt.
Det sæt jeg sammenligner med har Samsung B-die chips, som generelt kan trænes til noget lavere timings, og jeg smider også billeder af overclocking for dette sæt her.
B-die sættet opnår altså den samme hastighed som Hynix sættet. Uanset hvad jeg gjorde kunne jeg ikke få systemet til at starte op med 4800MHz på Hynix sættet, men B die sættet her kunne faktisk starte op med 5000MHz, men ydelsen virker til at være bedre ved de 4700MHz, da jeg kunne opnå en smule lavere timings.
Der er ingen tvivl om at sættet her kan blive ved, og det virker til at det er RAM controlleren der holder mig tilbage, igen. Jeg opnår dog et markant bedre resultat med hensyn til timings.
Aida Extreme:
Ved standard hastighed ser vi, at selvom AORUS sættet har nogle højere timings opvejer den højere clock frekvens dette, og sættet er foran i alle tests, især i skrivning. Når det kommer til overclocking har sættet dog ikke en hel masse tilbage, og de Hynix chips er allerede ret presset, men B-die sættet er ret ligeglad og føler sig slet ikke presset ved de 4133MHz, hvilket resultere i at G.Skill sættet kommer en smule foran.
SiSoft Sandra:
Forskellen mellem AORUS og G.Skill sættet er meget lille ved standard hastighed, men SiSoft Sandra kan virkelig godt lide lave timings, hvilket resultere i en stor sejr til G.Skill sættet ved overclocking.
SuperPI:
Her ser vi at SuperPI generelt bare godt kan lide de lavere timings hos G.Skill sættet, og det ender med at være en ret sikker vinder her.
Anmeld
Information