Bundkort, AMD d. 26. marts. 2021, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 5510 gange.
Med til B550 RAZER EDITION bundkortet følger der lidt software. Det kan hentes og installeres med programmet APP SHOP. Som det ses er der reklamer i højre side af billedet, og på midten finder man programmerne i en scroll-down sektion. Der er både seriøse programmer og spil i midterfeltet. Det er også herinde man kan opdatere sine drivere og BIOS via nettet, det er på knappen i midten af billedet.
På midten er der flere Apps bl.a. Google Chrome. Her har jeg scrollet ned og hernede kan man også installere Norton LifeLock i en prøveversion. Der er også et program til OC og lignende, det finder man under Motherboard Utility. Mere om det i det følgende.
Anden fane er til bl.a. opdatering af BIOS.
Sidste faner er ret kedelig her har man blot muligheden for at sætte om Appshoppen skal køre ved opstart.
Der medfølger naturligvis et program til at overclocke RAM og CPU, og det er A-Tuning. På første billede kan man vælge mellem 3 prædefinerede modes. Høj ydelse, standard og strømbesparelse er der at vælge imellem på menuens første knap.
Næste knap hedder OC Tweaker og ligesom man kunne i BIOS'en er det her muligt ved hjælp af software at justere på OC kunstens mange knapper, her i form af slidere.
Tredje knap på menuen er System Info og det er blot en masse info om systemet mens det kører, lidt i stil med hardware monitoren i BIOS.
FAN-Tastic Tuning finder vi på fjerde knap og her kan blæserne justeres efter alle kunstens regler, eller rettere ved at trække i nogle runde punkter ud for hver af blæserne.
ASRock benytter sig af et program som RAZER også bruger til deres RGB Keyboards og mus til at justere på RGB LED lyset. Det hedder RAZER Synaps 3. Det er en samling med diverse prædefinerede mønstre og blink muligheder, som også virker fint hvis man har monteret et par RGB LED striber på stikkene til formålet på bundkort. Det styrer naturligvis også selve bundkortets RGB LED lys.
Det lille hjælpeprogram Restart to UEFI er helt fint at arbejde med når eller hvis du f.eks. skal i BIOS så kan man sætte det til at genstarte i BIOS næste gang der Bootes eller man kan vælge at gøre det nu og her. Meget smart hvis du har sat BIOS til Ultra Fast Boot hvor det er være komplet umuligt at komme i BIOS uden denne hjælp.
På næste side følger Testen.
Anmeld
Information