Test: Gigabyte AMD Radeon RX 6900 XT Gaming OC

Grafikkort, AMD/ATI d.  17. maj. 2021, skrevet af SDK 0 Kommentarer.  Vist: 6648 gange.

Korrekturlæser: donto
Billed behandling: SDK
Oversættelse: SDK

Pristjek på  0,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Proshop.dk

Layout / Design

 

Har du før set en WindForce køler, vil du vide at ikke meget har ændret sig. GIGABYTE benytter sig umiddelbart af den samme køler, som vi tidligere har testet. Dog har kølerskjoldet endnu engang fået en overhaling, således at det nu igen er sort, dog med detaljer i mørk grå. Denne farve kombination er måske kedelig for nogle, men sort er en noget lettere farve at arbejde med, hvis kabinettet har et sidevindue og farverne skal matche.

 


Kortet måler 286mm i længden og er kun en smule højere end udvidelsesporten. Derfor kan også små og ældre kabinetter opgraderes, dette er en fordel i dag hvor mindre systemer er meget populære. Traditionen tro er kortet udstyret med 3 80mm blæsere De er optimeret til støjsvagt airflow og GIGABYTE kalder dem 3D active fans - de har en forhøjet trekant på bladtipperne, hvilket skulle forbedre airflowet med 23%. Heatsinken er denne gang i 3 dele og varmen flyttes af 5 heatpipes.
 


 

Ligesom sidste generation er lyset begrænset til logoet, og ganske som forventet er det fuldt udstyret med RGB samt diverse animationer. Skulle man have et GIGABYTE bundkort med RGB kan disse programmeres til at virke med hinanden. Jeg har kamera problemer, derfor er ovenstående billede taget med en telefon og ikke af optimal kvalitet.

 


Som efterhånden er standard har kortet et semi-passivt blæser design. Derfor slukker blæserne under en bestemt temperatur eller hvis kortet er tilstrækkeligt lavt belastet. Funktionen fungerer lidt bedre end tidligere, hvor blæserne kunne finde på at starte op og stoppe meget pludseligt, sker det nu mere dynamisk.

 


Ligesom sidste generation er kortet udstyret med en fuld bagplade, som hjælper med det æstetiske indtryk og holder kortet fra at hænge for meget.

 


Længere nede af kortet finder vi strømstikkene. Her benytter kortet sig af 3 PCI-E 8-pin strømstik, dit lokale elselskab anbefaler, at du sender en advarsel før køb af dette kort. I teorien kan kortet med disse trække 525 watt, og GIGABYTE anbefaler en 850 Watt strømforsyning. Dette er dog noget overkill, hvilket vi kommer tilbage til. 

 


Ved skærmstikkene får du valget mellem 2 styk HDMI 2.1 eller 2 Displayport 1.4a udgange. Dette skulle dække alle behov, men jeg forventede lidt en USB-C udgang også.