Test: Shuttle X100

Komplet System d.  07. marts. 2007, skrevet af Mummelmann 0 Kommentarer.  Vist: 16052 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Shuttle
DK distributør: Interdata.dk

Test



Min test af computeren startede ikke for heldigt ud. Først fandt jeg ud af, at jeg ikke har s-video indgang på mit forældede tv, men pyt tænkte jeg! Jeg tager da bare den medfølgende konverter fra DVI til VGA og kobler den til min forældede skærm. Det var så der jeg opdagede at der slet ikke medfulgte sådan en converter til maskinen. Jeg fik lånt et tv og ville sætte lyden til. I den forbindelse fandt jeg så ud af, at der ikke medfulgte et audiokabel - hverken til S/PDIF eller analog overførsel, så det måtte jeg også til at finde frem.


For at teste computeren har jeg i første omgang brugt et par gængse programmer til at teste ydelsen. Det drejer sig om Sisoft Sandra og 3Dmark05. Jeg er godt klar over, at nogle måske vil sige, at det er lidt overkill at køre 3Dmark på en HTPC, men de fleste jeg kender, der bruger HTPC'er, er også glade for muligheden for at kunne tage sig et spil et-eller-andet over TV'et eller projektoren.

Sisoft Sandra gav følgende resultater:

Multimedia-testen er en ren CPU-test, og som vi kan se performer CPU'en ca. som forventet (den gule bjælke viser det forventede resultat for CPU-typen.


Memory-bandwidth testen, der viser båndbredden på rammene er ikke ligefrem imponerende. Som vi kan se, performer maskinen på dette punkt ca på højde med et Intel 845PE chipset med PC3500-ram.

3dmarken så således ud:


Det kan heller ikke siges at være jordens højeste score, men jeg har ved selvsyn konstateret, at computeren nu både kan trække nogenlunde nye spil, selvfølgelig ikke i højeste opløsning, og vise HDTV uden at hakke, så den dumper altså ikke på dette punkt.

Lyden og billedet er lidt svært at komme med konkrete målinger på, så der må I bare tage min vurdering for gode varer.
Billedkvaliteten var fortræffelig, og alt hvad der hedder lysstyrke, kontrast og farvemætning kan jo indstilles på computeren, så det skulle være muligt at gøre de fleste glade og tilfredse. Lyden var også fin, altså, vi taler ikke helt i samme klasse som cd-afspillere i samme prisleje, men til trods for en lidt skarp lyd til tider var der ikke noget at komme efter.