Test: Empire iF330

Lyd d.  28. juni. 2007, skrevet af Mummelmann 0 Kommentarer.  Vist: 7361 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Empire
DK distributør: MMD

Test

 

Jeg blev imponeret over iF330’eren. Det indrømmer jeg med det samme. Til trods for, at vægten på højttaleren er en smule højere end man er vant til med transportable iPod-højttalere er den stadig ikke overvældende høj, og jeg skal da også gerne indrømme, at første gang jeg holdt iF330’eren i mine hænder var jeg mere eller mindre overbevist om, at jeg skulle til at teste en højttaler med samme auditive evner som en våd papkasse.  Det viste sig dog langt fra at være tilfældet. Højttaleren viste sig faktisk, størrelse og vægt taget i betragtning, at gøre et ganske glimrende arbejde.
I brugermanualen lægger Empire lidt op til, at iF330 er en rent hifiprodukt ved at gøre opmærksom på, at man før brug bør sætte sig ned med noget bredspektret, musik med et godt stereoperspektiv, og finde den helt opstilling af højttaleren for at opnå fuldt potentiale. Her ud over gør det også opmærksom på, at lyden vil ændre sig i løbet af de første par ugers brug, da højttaleren lige skal spilles til. Det synes jeg dog måske er at gå en smule i ekstremer, for der er altså ikke tale om et superkvalitets hifiprodukt trods alt. Bevares, lyden er, som sagt, imponerende forholdende taget i betragtning, men ligefrem at lægge op til et større lyttearbejdet inden brug er lidt overkill når der trods alt er tale om en lille højttaler der er beregnet til at have med på farten.
Lyden er, modsat mange andre små højttalere jeg har hørt gennem tiden, ikke skinger, skærende og diskantfokuseret. iF330’eren er måske endda takket en lille smule over i den modsatte side, og leverer en lidt for varm/mudret/basfokuseret/kald-det-hvad-du-vil lyd til tider. Vokaler står ikke helt så tydeligt frem som man kunne ønske sig. Til gengæld er højttaleren meget dynamisk, og det vil helt sikkert glæde mange, at det rent faktisk lykkedes mig at mærke nogle, om end svage, rystelser i gulvet, mens iF330’eren stod på bordet og spillede vej max volumen.
En ting jeg personligt er glad for er, at Empire trods alt er gået til opgaven med en vis ydmyghed da de designede iF330, og sørgede for at indstille volumekontrollen på en sådan måde, at man ikke kan skrue så meget op, at den overstyrer ud i det ekstreme. Det kan godt gode lade sig gøre at få kabinettet til at ”synge med” og opnå en vis forvrængning når højttaleren nærmer sig max volumen – især når der spilles diskant-fokuseret musik.
Det har desværre ikke været muligt at teste videoudgangens kvalitet, da jeg ikke havde en iPod Video til rådighed.
En funktion der lige skal nævnes for en god ordens skyld er, at iPod’en oplades når den står i iF330’eren. Derfor er det altså ikke nødvendigt at bekymre sig om, om den løber tør for strøm, hvis man er på farten med iF330.