Lyd d. 26. december. 2007, skrevet af Mr. Anderson 0 Kommentarer. Vist: 7591 gange.
Test
Til denne test, har jeg valgt at bruge min iPod Shuffle, da den leverer en rigtig god lyd til mine EP630 høretelefoner end andre mp3-afspillere jeg har haft i hånden. Bass-outputtet i en Shuffle er ikke det vildeste der findes. Ikke at den er dårlig på det punkt, men der findes mp3-afspillere der kan give væsentligt mere bass fra sig.
Jeg må sige jeg blev en smule skuffet da jeg fjernede gitteret for at se hvilken højtaler der gemte sig bag det. Her kommer den populære sætning, ''de har da ikke sparet på pladsen'', til kort. Det er lige før der kunne have siddet en dobbelt så stor højtaler i den. Det kræver sikkert lidt om-møblering af elektronikdelene i Orbit'en, men så ville lyden sikkert også blive en del bedre. pyt med om den så kun kan holde batteri i 12 timer, i stedet for de 24 som Altec Lansing selv nævner at den kan holde.
Højtaleren generelt
Mellemtonen er utrolig dominerende når man spiller sange indenfor alle kategorier. Det er ikke fordi bassen ikke er der, den bliver simpelthen bare overdøvet af mellemtonen. Musikken generelt lyder og også meget indelukket, simpelthen fordi diskanten enten ikke er der, eller også bliver fuldstændig overdøvet af alt andet. Men da jeg lagde en finger over midten af enheden (Spørg mig ikke hvorfor jeg gjorde det), lykkedes det mig at fremkalde diskanten?! Nok om det nu.
På grund af den store mængde mellemtone, er lyden ikke så 'Crystal Clear' som der står på pakken. Den bass der er i højtaleren, lyder en smule indelukket somme tider. Næsten som om den ikke får lov at komme ud, eller sagt på en anden måde, så lyder det som om at bassen bliver slynget tilbage, og ikke rigtig kommer ud af højtaleren. Men det er mest indenfor Dance-genren. Man kan sagtens mærke bassen hvis man tager højtaleren i hånden, men den vil altså ikke altid ud. Bassen har det også med at knække over hvis man skruer for højt op. Lige så snart membranen på højtaleren skal til at lave de mindste svingninger, knækker bassen over, og bliver til en møg irriterende skratte-lyd. Det sker når jeg har skruet 60-70% op for volumen på min Shuffle, som jeg tidligere nævnte manglede bass-output i forhold til andre mp3-afspillere. Jeg prøvede også med en lånt iPod Touch. Det blev det absolut ikke bedre af. bassen knækker over så snart volumen er på de 40%. Ikke fordi højtaleren spiller højere, men der er bare mere bass i Touch'en.
Dance / Trance / Techno
Nu er det ikke verdens største højtaler der sidder i Orbit'en, så det tager jeg selvfølgelig højde for. Bassen må siges at være lidt sløv. Igen som nævnt tidligere, så er bassen en smule indelukket. Det lyder lidt sjovt, men desværre ikke på den gode måde. Her er der ikke brug for Diskant, så lyden er faktisk rigtig god og forholdsvis tydelig. Men den har det med at forvrænge nogen lyde. Det lyder ikke just godt. 2
Rock / Heavy Metal
Højtaleren er utrolig god til at fremhæve selve sangeren indenfor denne kategori. Her er bassen ikke særlig vigtig, men den der er der, er til gengæld tilstrækkelig. Det eneste der lige er at sætte en finger på, er at der mangler lidt diskant. Hi-Hat'en bliver ikke fremhævet nok. Den bliver gemt væk bag mellemtonen. 3
Pop
Denne genre er Orbit'ens stærke side. Da den er utrolig god til at fremhæve sang, så slår den virkelig igennem her. Bassen er god, mellemtonen tilpas og diskanten kan generelt høres her. 4
Klassisk
Den er utrolig god til at fremhæve Stortset alt indenfor denne kategori. Lige fra Violiner til bass. Dog kan det godt lyde lidt indelukket til tider. 3
Konklusion
I alt giver det en middelkarakter på 3, hvilket er OK. lyden er god på nogen punkter, og knap så god på andre punkter.
Anmeld
Information