Toshiba Portégé R500 - brugererfaringer?

Diverse d.  17. marts. 2009, skrevet af NoNig
Vist: 588 gange.

NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-03-2009 02:19:43
Svar/Indlæg:
23132/740
Som overskriften siger: så søger jeg eventuelle brugererfaringer med ovenstående computer.

Vi kom til at kigge lidt for meget på den, og den ser mere og mere attraktiv ud. Der er dog et par ting jeg gerne vil have af vejen først:

1: Jeg/vi ved godt, at det ikke er en hurtigsprinter, men det er ej heller formålet.
2: Nogle skriver, at den føles plastik-agtigt. Har det hold i virkeligheden?
3: Er de 1.5-2 GB maks. tilstrækkeligt til flg.:
a) Windows Vista Business
b) iTunes?
c) DVD/DivX/Xvid film?
4: Der har også været forlydender om, at blæseren skulle køre konstant på visse modeller, er det noget du/I kan be-/afkræfte?
5: Den transreflektive skærm; er det bare salgsgas eller fungerer det rent faktisk?

Hendes behov er begrænset, og vores bedste alternativ er en velkonfigureret Lenovo 3000 V200, Dell XPS M1330 eller Dell XPS Studio 13.

Fælles for dem alle er, at de er langt over hendes budget på kr. 4-6.000,- men vi indså ret hurtigt, at hendes krav (fysiske dimensioner og optisk drev) ikke harmonerer med dét prisleje.

Nogle har også skrevet, at den skulle kune fungere som en fin primær, så længe behovet er begrænset - hvilket det jo må sige at være, eftersom hun er studerende og skal bruge den til:
- Noter
- Film/TV i toget.
- Musik

Vi har støvsuget nettet for reviews og videoer, og er ikke blevet meget klogere.
Nogle mener at den er for skrøbelig, mens andre mener, at den er tilpas fleksibel.
Nogle mener, at den larmer, andre mener at den er støjsvag.
Nogle mener at skærmen er noget lort, mens andre priser den til skyerne.

Så, som du kan se, er meningerne mange og brugerne ligeså

Hvis vi kunne få et par "danske" ord med på vejen, ville vi være meget lykkelige. På forhånd tak 🙂
bamselinen
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-03-2009 07:27:34
Svar/Indlæg:
2145/218
Det eneste jeg kan sige on toshiba maskinen er at den er suveræn lækker og sammenlignet med lenovo maskinen er lenovo maskinen mere plastik agtig. Jeg har 2 gange siddet med en R500 i hånden i forbindelse med reperation og det lækre ved toshiba maskinen er at den er så gennemsyret af kvalitet alt i den stinker bare af at den her maskine er godt skruet sammen og der er tænkt på alt.

Hvad angår dell maskinen 13" er det også en virkelig lækker maskine og den er ligeledes også rigtig godt lavet. Dog vil jeg sige at toshiba maskinen er den absolut bedste af de 3 maskiner hvad angår kvalitet.

Skærmen på dell maskinen er virkelig god.

Jeg har selv haft lenovo maskinen og kender den derfor rigtig godt, en af mine gode venner har dell maskinen og jeg har fået lov til at pille på den rigtig meget også at skille den ad. Toshiba maskinen er som sagt mest en jeg har set i forbindelse med reperationer dermed ikke sagt at de går let i stykker.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-03-2009 16:44:21
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #1

Jeg har selv M1330'eren, og har stærkt overvejet at skifte den ud, til fordel for Toshiba'en, eftersom jeg vil køre med stationær + laptop combo'en. Dvs. jeg har stort set kun brug for mobiliteten og dertil er M1330'eren lidt kluntet (om end møglækker).

Hva' med støjniveau og varme på Toshiba'en? Er det noget du kan fortælle lidt om? 🙂

He he. Gør ikke noget. Det kunne jo også blot tyde på, at der er flere som har købt R500'eren 😉