Idéer til matematikopgaver (prak10k.dk)

Hyggehjørnet d.  08. marts. 2014, skrevet af NoNig
Vist: 1664 gange.

NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-03-2014 09:53:41
Svar/Indlæg:
23132/740
Hey all

I forbindelse med min praktik på 3. og 4. årg., samt noget lektiehjælp, har jeg gjort brug af min hjemmeside www.prak10k.dk

Den er langt fra komplet, men eftersom jeg skal op og forsvare min bacheloropgave her om et par måneder, samt til prøve i fysik/kemi, synes jeg det kunne være fint med et par eksempler på hvad jeg/man kunne bruge siden til i forbindelse med undervisning i folkeskolen.

Intentionen er ikke, at den skal fungere som alternativ til alle mulige opgave- og lektiesider, der i forvejen findes. Den er til mig og mine elever (ja, og hvem der ellers måtte være interesseret).

Intentionen er følgende:
I forbindelse med almindelig undervisning, vil der være problemer som gentager sig. Der ligger i forvejen et par videoeksempler (Educreations) hvor jeg løser en ligning.

På samme måde, ville jeg kunne bruge siden til at formidle en video i eks. fysik/kemi, der forklarer tyngdekraften.

Enormt uformelt, hvilket også er idéen.

Jeg ser sommetider, at folk på forum efterlyser hjælp til en matematikopgave - og det er den slags jeg er ude efter.

Niveauet er ikke så vigtigt. Det kan være alt fra simpel aritmetik til ligninger på gymnasialt niveau.

Det kan også være fysik/kemi, og for den sags skyld også lidt historie (der ligger i forvejen noget om nogle overvejelser vedr. QR-løb, som vi skal lave med historieholdet i løbet af denne måned - det er også derfor at opslaget er rettet imod mine medstuderende).

Så. Hvis der skulle sidde nogle derude, som har en idé eller to, til en opgavetype, vil jeg prøve at få det lagt op på siden.

Forslag til formidling kunne også være interessant 🙂
eviling
 
Overclocker
Tilføjet:
15-03-2014 21:21:01
Svar/Indlæg:
442/14
Tjaa, med html5 kunne man jo lave nogle interaktive løsninger.

1. Afhænger nok lidt af klassetrinet, men man kunne jo lave 2 bokse, en med funktionstegn og en til at sammensætte funktioner.

såsom "2 ? 2 = 4", hvor eleven så skal finde det rigtige tegn i stedet for ?-tegnet.
Sådan at der er +-%* osv. i boksen af mulige tegn, og så kan man trække det over i den anden boks for at løse opgaven.

2. Eller et koordinatsystem hvor man kan manipulere med en ligning, enten via selve ligningen, eller ved at trække i den viste graf.

3. til kemi/fysik er der jo nærmest uanede muligheder for at lave diverse små-spil


cornerrage
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-03-2014 23:12:22
Svar/Indlæg:
3532/303
Tandhjul for satan! Udregninger af gearinger. Altså eksempelvis ved jeg at jeg har et hjul med x tænder og et drev med x tænder på den samme akse. Hvilken type hjul skal jeg sætte til for at drive y-aksen med N hastighed. Drøn spændende :) Naturligvis meget interessant for urmagere... host host host.
Unge mennesker fatter heller ikke noget af simple renter og renters rente. Måske det kunne være en idé at fortælle lidt om.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-03-2014 23:31:28
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #1

Jeg har selv overvejet noget lignende, men da jeg ikke er et geni til at kode - noget som helst - opgav jeg det ret hurtigt. Jeg synes dog, at idéen er god og det er jo i spændingsfeltet imellem aritmetik og algebra. Et sted, hvor mange går fra "matematik er sjovt" til "jeg fatter bjælde!"

-> #2

Praksisnære eksempler er også et godt udgangspunkt. Dit eksempel med tandhjul kunne også være noget med gearing på en cykel der - hvis det skal perspektiveres lidt - også kunne overføres til fysikkens verden (tænkt eksempel: to cykelryttere, med forskellige gearing, kører op ad en bakke).

Urmager-delen, kunne også være interessant, hvis jeg da kan sælge idéen om hvad en urmager er (og laver) til nutidens unge 😛

(Har i øvrigt en mission om at spare op til et af jeres ure, og var også godt på vej, indtil iMac'en gik sudden death på mig 😳 😩 )

Renters rente, er endnu et godt praksiseksempel. Jeg ved, at en del undervisningsmateriale i forvejen forsøger at undervise unge i, at eks. quick-lån og deslige, er en skidt idé*.

* - i stedet for de eksempler vi fik serveret da vi gik i skole; hvis du lægger kr. 50,- til side nu, så har du en milliard når du fylder 250 år. Yay! 😎


cornerrage
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-03-2014 01:47:26
Svar/Indlæg:
3532/303
Tanddeling kan være noget så kompliceret hvis det ikke bliver forklaret ordentligt, samtidig er det, som du jo så fint kom ind på med cykelrytterne, noget man kan overføre til hverdagsting.
Jeg kan godt finde på nogle urmagerting, men de bliver nok hurtigt meget nørdede, så hægter man nok størstedelen af der.
Det lyder som en mission jeg kan forholde mig til ;) Kender dog alt for godt det med økonomien. Hver gang jeg tror jeg er på grænsen til at få luft i budgettet, så dør telefonen, computeren eller noget helt tredje. Tror fanme jeg er jinxed hvad det angår.
Haha, vi fik også de der ekstreme og urealistiske eksempler. Du kunne hive det hen over aktier. Folk ævler jo tit om at hvis du købte for 5000 kr i apple, så havde man været rig i dag. Jeg så dog senere en beregning på at hvis man skulle have tjent mere end ved at sætte pengene i banken, så skulle man investere på den rigtige dag på det rigtige tidspunkt og samtidig sælge på det helt korrekte tidspunkt. Så har man også lige smidt faren ved spekuleringer ind over - bom bom :)


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-03-2014 07:50:52
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #4

Finten med den slags er vel, at var det sikker viden, ville der ikke være tale om en "spekulation" længere? 😛


cornerrage
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-03-2014 19:29:40
Svar/Indlæg:
3532/303
Præcis:)


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-03-2014 21:23:45
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #1

Kom til at tænke på, at jeg jo faktisk lavede denne, i forbindelse med noget praktik og lektiehjælp: http://www.prak10k.dk/content/...

Er det sådan noget du havde i tankerne?

-> Alle

Har registreret domænet "ingenapir.dk", og vil i løbet af den næste tid forsøge at få lagt nogle videoer op.

Det kunne være interessant at høre hvad I synes om det 🙂


1EaR
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-03-2014 22:52:02
Svar/Indlæg:
5750/124
#7 Det er bestemt en god måde at gøre det på. Særligt hvis du kan gøre det med andet end linære funktioner 🙂

Men ellers kan du måske nok finde en masse gode youtube videoer, som du kan linke til på din side. Der findes en del som er gode til, på pædagogiskvis, at beskrive meget fysik 🙂