Alle har i dag muligheden for at købe et helt unikt kunstværk og støtte et
godt formål. Det sker, når kunstværker fra anerkendte danske malere
går på internet-auktion mandag den 3. september kl. 15.
14 danske kunstmalere har med Leif Sylvester og Galleri Python som drivkraft
lavet en kunstudstilling, hvor 'lærredet' er mus fra Logitech.
Der er skabt ca. 35 små kunstværker. Udstillingen kan ses på Yahoo!, der
står for den auktion, hvor musene skal sælges.
Det totale beløb går til Foreningen Cancerramte Børn. Alle kunstnere,
Galleri Python, Logitech og Yahoo! arbejder gratis.
Auktionen på www.yahoo.dk starter mandag den 3. september kl. 15 og løber 10
dage frem. Musene sælges til højeste bud over 500 kr.
Grib den enestående chance for at erhverve et kunstværk og støt samtidig et
godt formål.