Lørdag aften var vi (Kasper "Storm" og undertegnede) inviteret til at tilbringe aftenen hos VIA. VIA ville nemlig gerne have os med ud til en Sydafrikansk restaurant, hvor vi skulle spise. Menuen bestod af diverse specialiteter som krokodille og zebra (det smager faktisk godt).
Det spændene gik nu mere på at vi ved et tilfælde kom til at sidde ved samme bord som Georg Schnurer fra c't magazine, som er nummer to på ranglisten hos c't (Executive Editor). Desuden sad VIA's Internationale Marketingsdirektør, Richard Brown også ved vores bord, som ham snakkede vi også lidt med. Men det mest spændene var nu alligevel at manden som er ansvarlig for VIA's Eden platform dukkede op, han hed Paul Hsu, og hans titel er ikke mindre end "Special Assistant to CEO".
Som middagen skred frem afslørede han nogle nye produkter som ville dukke op fra VIA inden nytår. Vores ører var selvfølgelig lange, men desværre for jer, var der også en martingsmand (fra EuroBizz) ved siden af, og han sagde at han gerne ville beholde sit hovede på halsen, så derfor var det hele under NDA (Non Disclosure Agreement)...
I samme åndedrag kan vi nævne at vi også spiste morgenmad hos VIA, hvor de også havde en del afsløringer om produkter resten af året, men det var også under NDA. Dog fik vi demonstreret en PDA med mobiltelefon, som vi agter at introducere snarest.
For dem der ikke ved det, har c't magasine cirka 400.000 unikke besøgende om ugen på deres site (http://www.ct.heise.de/ct/english/), og de har 75 journalister. De er i øjeblikket Tysklands største trykte pc-blad...