Memorex har travlt.
De lancerer denne gang en 40/12/48x speed brænder, som er deres hurtigste, og samtidig verdens hurtigste brænder endnu.
Jeg har selv testet deres 24x speed brænder, og holde denne den samme standard er der noget at glæde sig til.
Her er hvad de skriver til os:
~ Lynhurtig 40x12x48 CD-brænder nu tilgængelig fra Memorex ~
Memorex Products, verdens førende specialist indenfor CD-R medier, foretager
et tigerspring fremad efter bekendtgørelsen af FourtyMAXX, deres nye og
lynhurtige CD-RW brænder. FourtyMAXX kan skrive til CD-R medier på op til
40x hastighed, til CD-RW medier på op til 12x hastighed, og brænderen kan
aflæse et CD-R medie på op til 48x hastighed.
I forbindelse med lanceringen af FourtyMAXX brænderen har Memorex samtidigt
lanceret en ny generation af CD-R medier, hvis overflade er særlig skabt til
at understøtte de høje hastigheder, som den nye generation af drev benytter
til at skrive på et medie.
FourtyMAXX brænderen understøtter RAW mode og arbejder med JUST BURN
teknologi, der nedsætter antallet af fejl massivt ved skrivning på medier i
høj hastighed. Hvis der skulle opstå en uventet afbrydelse under
skriveprocessen, sikrer teknologien, at skrivningen genoptages nøjagtig på
det punkt, hvor dataoverførslen stoppede. Den gennemsnitlige adgangstid er
80 millisekunder og størrelsen på data bufferen er 2Mb. Memorex har endnu
engang sammensat en interessant pakkeløsning, der består af bl.a. Roxio Easy
CD Creator 5.1 og Direct CD software, der kan køre på Windows 95, 98, ME,
NT4.0 og XP. Derudover leveres FourtyMAXX også med et lydkabel, og de
nødvendige skruer til montering af enheden.
Yderligere information om Memorex kan findes på www.memorexlive.com og på
www.unitedcoders.dk, hvorfra der kan hentes grafik og yderligere
informationer.