Ti4200 fra Creative

Diverse d.  09. maj. 2002, skrevet af B@NG 0 Kommentarer.  Vist: 353 gange.

Pressemeddelelse
8. maj 2002

GeForce 4 serien komplet
Om kort tid lancerer Creative Labs grafikkortene 3D Blaster 4 Titanium 4200 og 3D Blaster 4 MX460. Titanium 4200 til de meget krævende gamere der vi have mest muligt ?bang for the buck?, og MX460 til de, der gerne vil have flot grafik for få penge.
Når de to kort er kommet på markedet har Creative Labs fuldendt serien af grafikkort, baseret på NVIDIAs GeForce 4 processor. Der er nu seks kort på markedet, og de dækker hele spektret af pris og performance.

3D Blaster 4 Titanium 4200 er til de mest grafikkrævende men prisbevidste brugere, med GeForce 4 Ti processoren og 64 Mb DDR-RAM. Kortet er specielt velegnet til computerspil, hvor det virkelig giver "bang for the buck" med meget høj ydelse til en lav pris. Ud over rå styrke har kortet også indbygget alle de funktioner, der er kommet til grafikkortene. Det drejer sig om nFinite FX II motoren, nView display teknologien, Lightspeed Memory Architechture II og Accuview Antialiasing. Desuden er kortet udstyret med udgange til TV og DVI connector til brug af flere skærme.
3D Blaster 4 MX460 kombinerer høj ydelse med lav pris. Kombinationen af GeForce 4MX processoren, 64 Mb DDR-RAM og en række funktioner på kortet, som Accuview Antialiasing og Lightspeed Memory gør MX460 meget konkurrencedygtigt på pris i forhold til ydelse. Kortet har AGP 2x og 4x understøttelse samt TV udgang, så kortet også kan bruges til multimediasoftware på fjernsynet.

Dennis Dress, Country Manager for Creative Labs i Danmark, anser nu udvalget af GeForce 4 kort som komplet.
- Vi har nu fuldendt rækken af kort, baseret på NVIDIAs GeForce 4 processor. Fra MX200, der er beregnet til multimedia computere og op til de meget hurtige Titanium-kort til de, der virkelig kræver noget af grafikken på deres computer, hvad enten det er seriøs billedbehandling eller seriøse gamere - ikke mindst Ti4200, der har utrolig høj ydelse i forhold til prisen.

Creative Labs 3D Blaster 4 Titanium 4200 er i forretningerne fra starten af juni til en forventet vejl. udsalgspris på 2.199 kroner og MX460 er på gade i slutningen af maj/starten af juni til 1.399 kroner.