Vi søger programmør
Gennem foråret er der kommet rigtig mange gode forslag til forbedringer på Overclocking.dk og mange af dem har vi gerne ville implementere på siden. Vores egen programmør Anders aka. BoBo er fra tid til anden ophængt med mange andre opgaver der ikke er relateret til Overclocking.dk, hvilket gør at det nogen gange tager urimelig lang tid fra vi får en ide til den er implementeret på siden. Derfor er jeg i samråd med Anders blevet enige om at Overclocking.dk skal have endnu en programmør som kan hjælpe med at udvikle siden.
Derfor er vores oplæg følgende:
En dygtig programmør der mestre at programmere ASP og også gerne PHP, og kan arbejde med mySQL og Access databaser som er de primære løsninger der anvendes på vores sider. Du skal kunne arbejde videre på eksisterede kode, og være åben og fleksibel for forslag til ændringer.
Du behøver ikke at være uddannet programmør, eller lignende for at få dette job, det kræver dog at du har et minimum af dokumenteret erfaringer indenfor ASP området som minimum. Din alder og baggrund betyder mindre så længe du tager opgaven seriøst og løser tingene til den aftalte tid.
Hvad kan vi tilbyde:
Du bliver en del af vores netværk. Du får mulighed for med jævne mellemrum at deltage i fælles arrangementer med de andre skribenter der er tilknyttet siden. Du får mulighed for løbende at købe nogle af de produkter som vi har testet til en meget lav pris som typisk ligger på under 30 % af forretningsprisen. Køb af hardware er dog begrænset at man har været tilknyttet vores side i min 3. måneder. Du får naturligvis også egen mail adresse hos os når du er en del af vores team, samt mulighed for at profilere dig overfor andre som programmør på en af Danmarks største hardware sider.
Lyder ovenstående fristende?
Ja, så skriv en kortfattet mail til heo@lazy.dk med en beskrivelse af dig selv og hvorfor det netop er dig som skal være vores nye programmør, og vedlæg e.v.t. et eksempel på noget kode som du selv har programmeret. Kode eksemplet vil indgå i bedømmelsen af kandidaterne.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Henrik Olsen, Overclocking.dk
NB! Ansøgnings fristen har jeg sat til 11 Aug. 2002